Tilbage til varmen

29 marts 2010

Efter en lille uge i Sydafrika, havde vi vores første fridag i dag, og så er der jo tid til at skrive en update.

Vi rejste en lille gruppe sammen fra Danmark, som bl.a. talte Mikkel + familie, Anne M og Martin. Vi fik ikke den bedste start på træningslejren, da hele familien Barslev/Larsen havde valgt at have racer mave og opkast. Så de fik set flytoilettet en masse gange, mens vi andre kunne sidde og forsøge at sove i de mindre komfortable sæder. Jeg havde været så heldig, at få det sæde som ikke lige kunne lægges ned, så det blev en lang nat. Og modsat alle andre langtidsflyvningerne jeg har været på, var der ikke underholdningsskærm i de enkelte sæder, så der var ikke meget at lave de mange timer flyturen tog.

Men men, frem kom vi da, dog lidt mere trætte end normalt. Heldigvis var alle meget trætte, så dagens træningspas blev reduceret til en løbetur og stræk.

Foden driller stadig lidt

I 2010 har jeg indtil videre tilbragt 27 % af dagene i Stellenbosch, så jeg føler næsten det er mit andet hjem. Det er dog efterår nu, så temperaturerne er lidt mere menneskelige og der er knap så mange turister. Stadion er også knap så proppet, men det er kun en god ting, da det i januar var svært at få plads til at lave det vi skulle. Her i påsken er det primært de tyske mangekæmpere og enkelte andre udøvere som præger banerne, og så selvfølgelig vores lille danske trup på 8 atleter. (Martin, Jon, Andreas, Thomas, Jakob, Anne, Anne og jeg selv)

Sidste jeg var her i januar lavede jeg genoptræning og passede både på foden og en dårlig hofte. Nu er hoften nogenlunde under kontrol, men foden driller stadig. Det er heldigvis ikke der hvor den er opereret, men nok noget som er afledt deraf. Jeg døjer med nogle hævelser og stærke smerter mellem de andre tæer og deres sener, så det giver lidt ekstra udfordringer i træningen. Træningen kan oftest gennemføres som planlagt, men jeg slipper desværre stadig ikke for nogle svedeture på cyklen, men sådan er det jo. Det hjælper jo alt sammen på formen.

Udover træningen bliver der ikke set så mange seværdigheder som normalt. Men nu er det jo også 3. gang jeg er her, så har snart set det der er værd at se. Noget jeg ikke har prøvet før, er at klappe geparder. Det fik jeg prøvet i går sammen med Thomas og Anne. Det var en sjov oplevelse, og fascinerende at tænke på, at en gepard kan løbe med 8 meter lange skridt når den er i topfart. Ved at betale penge for at klappe den, støttede vi samtidig et projekt som skal redde geparder som lever vildt. Så det var en win-win. Og jo, så prøver jeg også at læse til eksamen, som jeg skal op til dagen efter hjemkomsten, men alt den statistik bider ikke lige på mig, så indtil videre hygger bogen sig primært på reolen.

(billeder kommer på i aften, når internettet er mere stabilt)