Update
30. oktober 2007
Så er det vist tid til en update. Jeg er nu nået et par uger længere frem i min genoptræning, og havde mit første intervalpas i går. Det var meget hårdt, selvom det stadig er et skåne program. Trods meget ømme ben og åndedrætsbesvær en time efter, var det nu dejligt at komme igang med rigtig vintertræning. Der er dog stadig ikke så meget fart på - løb 2 minutters intervaller, men bare det at løbe med temposkift hjælper på humøret - man skulle jo nødig blive garver :) Var ellers begyndt at føle mig lidt som en, var blevet sat til at løbe 45 og 50 min flere gange. Den ene gang nåede jeg ca 12 km, hvilket jeg selv var ret stolt over. Problem var så bare lige de næste 3 dages træning, for kunne slet ikke løbe efterfølgende. Har sjældent haft så ondt i benene - nu ved jeg hvordan en maratonløber har det... eller måske ikke helt.....
Så har jeg forresten fået oprettet et billedgalleri, eller rettere sagt, jeg har bedt Webmaster Henning om at lave et. Der er ikke så mange billeder her til at starte med, men der kommer snart flere.
Det var vist det for denne gang. Jeg skal scannes i morgen, så det kan jo være der kommer lidt nyt der, hvis der altså er sket fremskridt (eller det modsatte, men det snakker vi ikke om)
















