Restitutionsuge med en dansk rekord i bagagen

2. marts 2010

Efter et par gode træningsuger, hvor jeg havde forsøgt mig med en form for konkurrencetræning, endte jeg i weekenden med at løbe sidste tur på vores stafethold til DM. Dette var absolut ikke meningen, da indendørssæsonen var blevet fjernet for at givet foden og kroppen ro og den optimale genoptræning til sommeren.

Skiftet mellem Tine og jeg selv.
Foto: Kim Gudmand

Det skal dog siges, at jeg følte mig i rigtig god form og kunne mærke der var fart i benene, så jeg havde faktisk spurgt Mikkel (min træner) en uge inden DM om jeg måtte stille op. Det kunne der ikke være tale om, og så var sidste tilmeldingsfrist forresten også overskredet.

Jeg var dog i hallen under hele DM, og fik trænet min egen træning efter konkurrencerne lørdag. Det var helt følelsesladet at løbe på rundbanerne igen – sidste gange jg gjorde det var til EM i Torino, hvor jeg bekendt blev nr. 11. Da jeg søndag kom til Skive og glædede mig til at se noget 400 meter og derefter lave mit eget vægtprogram, viste det sig, at der var kommet et afbud til stafetten, og de derfor desperat manglede en 4.mand/kvinde.

Herefter startede en lang og hård overtalelse af Mikkel, da det jo stadig var meningen at jeg ikke måtte konkurrere, og så havde jeg forresten heller ikke konkurrencetøj eller pigsko med.

Men som man jo nok kan gætte sig til, så lykkedes det, med det forbehold at jeg fik sidste tur, og derfor bare kunne tage den med ro hvis der var det mindste med foden, da vi jo alligevel ikke ville kunne slå Sparta, og nok ville have et godt forspring til nr. 3.

Da stafetten skulle til at starte, var jeg voldsom nervøs, det var som at stå i VM-semifinalen igen (næsten), og jeg var meget spændt på hvor meget fart der egentlig ville være i benene når det nu virkelig gjaldt.

Vores hold bestod af Anne Testrup på første turen, Nikoline Daugaard på 2. turen og Tine B. Ejlersen på 3 turen og så mig selv i pølseenden. De to små piger på de første ture løb fantastik flot, og da Tine gik depechen var vi kun 10 meter bagud. Tine løb en fantastisk hurtig tur og fik hentet næsten det hele. Vi skiftede næsten på samme tid som Sparta, hvor jeg skulle løbe mod den nykårede danske mester på 200, Anna Olsson. Jeg lod hende bevidst komme ind foran mig, så jeg kunne hægte mig på hende. Jeg fulgte med, og kunne mærke at jeg sagtens kunne følge med i hende tempo. På første langside, efter ca. 60 meter valgte jeg at give den alt hvad der var i mig, og gik forbi hende. Vi kæmpede lidt i indgangen til andet sving, men jeg kom forrest og formåede at holde denne placering til mål. Vi vandt!!!!! Kæmpe overraskelse og hvad var endnu mere overraskende var den nye danske seniorrekord, som vi også fik med.

Foden kunne sagtens holde til det, og jeg fik bevist (mest overfor mig selv) at jeg ER i god form, og at operationen ikke har sat mig nævneværdigt tilbage. Det var en fantastisk oplevelse, sådan at komme ind fra sidelinjen og løbe uden noget pres, og så gøre det så godt. Tror min splittid var ca. 24,3-24,4 på den ene omgang, hvilket er noget bedre end jeg selv havde forventet og turde håbe på.

Her i uge 9 er der restitutionsuge, og så kører vi for alvor på med ”rigtig” træning i uge 10. Indlagt i restitutionen var dog lige en løbetest, for at få testet VO₂max og kondital. Det var en voldsom hård test, men heldigvis lå mine værdier hvor de skulle, så igen en indikation på, at jeg nok skal få en fed sæson i 2010.

Klar til løbetest, som altid er en ubehagelig oplevelse. Foto: Mikkel Larsen