Hurtig fremgang
d. 7. januar
Efter nu tre uger næsten uden træning, begynder det virkelig at gå fremad. Smerterne i ryggen er næsten væk, og jeg er begyndt på et genoptræningsprogram.
Efter min mening er jeg mere klar end mine behandlere mener, så vi laver lidt tovtrækning hver dag om, hvor meget jeg skal lave. I går snød jeg mig til en lille joggetur og lidt hækkoordination, så det var dejligt. Dagen herpå brokker ryggen sig stadig ikke, så det er jo virkelig positivt.

Billedet viser en discusprolaps i L5. Billedet er ikke af min ryg, men prolapsen sidder samme sted, nemlig mellem L5 og Si-leddet.
Til dagens træning vil jeg forsøge mig med lidt længere joggetur og så noget rolig koordination på banen. Herefter bliver det nok til nogle intervaller på cykel og så mit rygprogram.
















