Føste flyvende, og derefter med krykker

d. 29 december

Først og fremmest håber jeg I alle har haft en rigtig dejlig december og en god jul. Min december har været en blandet omgang bolcher. Først rigtig skidt, så virkelig godt, derefter rigtig skidt igen og nu en smule oprejsning igen. 

Alle disse svingninger startede med mit træthedsbrud. I uge 50 begyndte det at gå helt skævt for min fodskade. Pludselig, efter en rigtig god periode med en masse løb, kunne jeg slet ikke støtte på min fod. Bare det at gå gjorde ondt, og jeg var noget nervøs for, om bruddet var gået helt op igen. Det ville ikke være til at bære, nu hvor formen endelig var ved at dukke op og jeg endelig var begyndt at kunne løbe intervaller. Det virkede som om, at den 2. tå skulle blive min achilleshæl. Men men men, en tur forbi kiropraktoren viste sig at være nok. Efter ikke at kunne trænet ordentlig en uge, viste det sig "blot" at være en kraftig låsning af foden. De nye indlæg krævede lidt tilvænning, så det var heldigvis noget som kunne løses med et knæk. Hold da fast, der var jeg lige ved at give op.. 

Efter denne følelsesmæssige rutschetur mødte jeg op til den årlige landholdstest i uge 50 med blandende forventninger. Kunne foden nu holde til noget? Jeg havde jo kun lige fået den løsnet dagen inden, og var det nu også blot en låsning der var tale om, eller var det alligevel bruddet som var gået op? Jeg besluttede mig at varme op, og lade som om det ikke have drillet den sidste uge, og heldigvis brokkede foden sig overhovedet ikke under hele testen. Jeg skulle testes i hurtighed, styrke, spændstighed og eksplosivitet. I alt 6 test skulle jeg igennem, og lad mig sige det med det samme, det blev en sand fest for mit vedkommende. 

Personlig rekord i næsten alle øvelser. Jeg startede med at smadre min egen personlige rekord i 60 m - og fik den hurtigste tid af alle landsholdsaktive kvinder. Herefter stod den på stående længde, hvor jeg først i sidste forsøg fik taget mig sammen og fik flyttet kroppen ud på 2,64 m. I kuglekast bombede jeg 4 kg kuglen ud på næsten 16 meter, hvilket var pr med næsten to meter. Og sidste, men bestemt ikke mindst, satte jeg en tyk streg under min øgede styrke ved at tage 80 kg i frivend. Dette var en forøgelse af min tidligere PR med 7,5 kg! Målet for sæsonen 2011 var at komme op på 77,5 kg, så den målsætning er jo allerede nået. (Der kommer video om et par dage af mine forsøg på 82,5 kg)

Efter denne dag var jeg endnu mere positiv og optimistisk omkring den kommende sæson. Det eneste som manglede på nuværende tidspunkt var sprintudholdenhed, som derfor skulle være fokus for de næste måneder.

Diskusprolaps

MEN, så skete det der ikke måtte ske. Tirsdag i uge 51 bliver en dag jeg ikke glemmer lige foreløbig. Jeg skulle ned og træne vægt - et program jeg har kørt masser af gange og ikke med voldsomme belastninger. Men i sidste løft gik det galt. Da vægtstangen næsten var løftet helt op sagde det pludselig en "blub"-lyd fra ryggen og jeg kunne næsten ikke bevæge mig. En halv time efter kunne jeg slet ikke holde min krop oprejst og var nødt til at blive båret rundt. Sjældent har jeg haft så mange smerter, og det viste sig desværre at være en diskusprolaps. Siden denne dag har jeg kun ligget på sofaen og gået med krukket når jeg skulle op.

Det går heldigvis hurtigt frem og har i skrivende stund gået uden krykker i tre dage og tager ikke længere smertestillende. Jeg skal ikke opereres, men skal træne ryggen på plads igen. Kan slet ikke beskrive med ord hvor ærgerlig jeg er. Det lignede min klart bedste sæsonstart, på trods af forhindringer gennem vinteren, og så sker dette. 

Men jeg har jo prøvet det med skader mange gang. Så jeg prøver endnu engang at holde hovedet oppe. Gør jeg ikke dette, smutter konkurrenterne blot længere væk..