Sara 2009

Dobbelt 4-kantstest

27. oktober 2010

I denne uge er der let uge, hvilket også er meget tiltrængt efter den ekstra hårde uge i uge 42. I denne uge står der test på programmet, i dag var det løbetest og på fredag er det vægttest.

Vores løbetest her om vinteren er en 2600 m lang rute. Vi løber to gange rundt på den 1300 meter lange strækning, og lad mig bare sige det med det sammen, det gik ikke som jeg havde håbet.

Firkanttest 2010

Link til test-rangliste på Mikkels hjemmeside.

Som man kan se på vores rangliste har jeg tidligere løbet 9.47, men i dag kom jeg kun rundt på 10.01. Første runde gik på 5.01 og den anden på 5.00. Troede dog den anden runde var noget hurtigere, så blev lidt skuffet da jeg kom i mål. Men er sikker på jeg nok skal få en chance mere, hvis jeg kender Mikkel ret. Resten af træningen stod på bakkeintervaller og cirkeltræning, så skuffelsen på testen blev hurtigt erstattet af syre og træthed.

På fredag er der vægttest, og vægt er en af de ting i træningen som fungerer rigtig godt, så det glæder jeg mig til. Vil tror det er frivend og et-bens benbøjs-test, men det finder jeg først ud af på fredag.