Sara 2009

En masse test og træning

d. 20. marts

Her i måneden siden DM har hverdagen stået på hård træning og flere forskellige test, for at finde ud at hvor der kan optimeres frem mod OL. 

Efter DM havde jeg en rolig uge næsten uden træning, og efter det har træningen stået på en masse kilometer og intervaller - både i skoven, på løbebanen og på cyklen. Træningen går rigtig godt, og formen er stadig god og tiderne på intervallerne er hvor de skal være. Eksempler på et intervalsæt kunne være 5x500 m på bane, 3x15x60 m i hallen eller 20x2 min på cykel. 

Udenfor banen har der været fokus på optimering, og Team Danmark har bevilliget nogle penge til forskellige fysiske målinger. Jeg har bl.a. fået lavet en DEXA-scanning som måler fedtprocent og knoglemineraliseringsgrad og en baglårstest, for at klarlægge hvorfor jeg bliver ved med at have problemer med mit venstre baglår. 

DEXA-scanningen viste en fin mineraliseringsgrad, hvilket jo er relevant i forhold til min historie med træthedsbrud, og den viste også en fedtprocent lige under 14 %. Kvinder skal helst ikke under 13 %, så jeg ligger heldigvis på et godt niveau - der hvor kroppen ikke tager skade, men jeg slæber heller ikke rundt på unødige kilo. Jeg har endnu ikke fået svar på min baglårstest, men det vil jeg berette om, når den tid kommer. 

DEXA_female

Sådan ser billedet ud efter en DEXA-scanning.

(Det er dog ikke mine scanningsbilleder)

Den næste halvanden uge kommer til at fortsætte i samme spor med træning og opgaveskrivning, og herefter tager jeg til Italien på træningslejr, hvor der vil begynde at komme lidt mere kvalitet i træningen, og lidt flere træningspas over hække med pigsko. Med på træningslejren er resten af min træningsgruppe og andre sprintere og hækkeløbere fra klubben. 

Jeg ser frem til at komme ned i varmen og få trænet en masse, og så tæller jeg ellers ned til OL - 128 dage.. nu begynder jeg virkelig at glæde mig!

Let uge = testuge

d. 27. november 2011

Uge 47 var sæsonens første lette uge. Der har selvfølgelig været nogle mellem-uger, men uge 47 var kærkommen og længe ventet efter mange ugers hård træning. 

I de få træningspas har der dog været to testdage. Én i vægt og én i udholdenhed. Tirsdag stod den på test i frivend og bænk. Samme uge sidste år, tog jeg 70 kg i frivend og 50 kg i bænk. Selvom mine personlige rekorder i de respektive øvelser er bedre end disse (80 kg i frivend, 52,5 i bænk), er målet at være bedre i øvelserne i tilsvarende periode - hvilket vil betyde at jeg er længere fremme på nuværende tidspunkt end sidste år (hvor jeg jo endte med at sætte dansk rekord).

Læs hele artiklen

Og over hækken kom jeg

d. 21. maj

I dag blev dagen hvor jeg først gang, efter mit sidste brud, skulle forsøge mig med lidt hækkeløb. Det blev til et par rolige ture over 5 hække på tæt afstand, og fornemmelsen var ikke væk. Det må være lidt som at cykle - når man først har lært det, sidder det på rygraden. 

1aaaapuls

Foden gjorde godt nok lidt ondt inden, men valgte at løbe alligevel, da jeg mistænkte mit hoved at stå bag. Uvisheden om, om foden nu virkelig også kan holde til belastningen spøger stadig, og giver mig en masse falske signaler - heldigvis er jeg ved at blive bevidst om det, så jeg kan få trænet alligevel. 

Her et par timer efter træningen brokker foden sig ikke, så er sikker på det var den rigtige beslutning at løbe lidt hæk i dag. Resten af træningen stod på intervaller på crosstraineren, hvilket jo bestemt ikke er særlig sjovt. 

Hurtig fremgang

d. 7. januar

Efter nu tre uger næsten uden træning, begynder det virkelig at gå fremad. Smerterne i ryggen er næsten væk, og jeg er begyndt på et genoptræningsprogram. 

Efter min mening er jeg mere klar end mine behandlere mener, så vi laver lidt tovtrækning hver dag om, hvor meget jeg skal lave. I går snød jeg mig til en lille joggetur og lidt hækkoordination, så det var dejligt. Dagen herpå brokker ryggen sig stadig ikke, så det er jo virkelig positivt. 

7540-12-res

Billedet viser en discusprolaps i L5. Billedet er ikke af min ryg, men prolapsen sidder samme sted, nemlig mellem L5 og Si-leddet. 

Til dagens træning vil jeg forsøge mig med lidt længere joggetur og så noget rolig koordination på banen. Herefter bliver det nok til nogle intervaller på cykel og så mit rygprogram. 

Føste flyvende, og derefter med krykker

d. 29 december

Først og fremmest håber jeg I alle har haft en rigtig dejlig december og en god jul. Min december har været en blandet omgang bolcher. Først rigtig skidt, så virkelig godt, derefter rigtig skidt igen og nu en smule oprejsning igen. 

Alle disse svingninger startede med mit træthedsbrud. I uge 50 begyndte det at gå helt skævt for min fodskade. Pludselig, efter en rigtig god periode med en masse løb, kunne jeg slet ikke støtte på min fod. Bare det at gå gjorde ondt, og jeg var noget nervøs for, om bruddet var gået helt op igen. Det ville ikke være til at bære, nu hvor formen endelig var ved at dukke op og jeg endelig var begyndt at kunne løbe intervaller. Det virkede som om, at den 2. tå skulle blive min achilleshæl. Men men men, en tur forbi kiropraktoren viste sig at være nok. Efter ikke at kunne trænet ordentlig en uge, viste det sig "blot" at være en kraftig låsning af foden. De nye indlæg krævede lidt tilvænning, så det var heldigvis noget som kunne løses med et knæk. Hold da fast, der var jeg lige ved at give op.. 

Efter denne følelsesmæssige rutschetur mødte jeg op til den årlige landholdstest i uge 50 med blandende forventninger. Kunne foden nu holde til noget? Jeg havde jo kun lige fået den løsnet dagen inden, og var det nu også blot en låsning der var tale om, eller var det alligevel bruddet som var gået op? Jeg besluttede mig at varme op, og lade som om det ikke have drillet den sidste uge, og heldigvis brokkede foden sig overhovedet ikke under hele testen. Jeg skulle testes i hurtighed, styrke, spændstighed og eksplosivitet. I alt 6 test skulle jeg igennem, og lad mig sige det med det samme, det blev en sand fest for mit vedkommende. 

testrangliste

Læs hele artiklen

Nye indlæg, pigsko og crosstrainer

6. december 2010

Meget er sket siden sidst, og mange ændringer er sket i træningen. Jeg skrev tidligere om de nye indlæg jeg skulle have lavet, og dette er også sket, og også blevet ændret 4 gange.

Jeg er begyndt et samarbejde med en lokal bandagist, som jeg har fået anbefalet af Jackie Christiansen, og indtil videre er jeg meget optimistisk. Selvom min nye bandagist ikke har erfaring med sprintere, er han meget opsat på at lave et rigtig godt indlæg til mig, og jeg går derfor til kontrol hos ham en gang om ugen, for at få det rettet til og udviklet yderligere.

indlag
Mine nye indlæg. Det nyeste tiltag er det midterste, som er en blød underdel, hvor der er fjernet noget materiale under 2. og 3.tåen. Dette skulle gøre, at tæerne belastes mindre.

Læs hele artiklen

Til Første side Første Til forrige side Forrige [1 / 8] Næste Til næste side Sidste Til sidste side