<?xml version="1.0" encoding="iso-8859-1"?><rss version="2.0"><channel><title>Sara Petersen</title><description>Sara Petersen</description><link>http://loebepigerne.dk/sara/</link><copyright>Copyright Sara Petersen</copyright><generator>sNews</generator><item><title>Restitutionsuge med en dansk rekord i bagagen</title><description>d. 2. marts
Efter et par gode træningsuger, hvor jeg havde forsøgt mig
med en form for konkurrencetræning, endte jeg i weekenden med at løbe sidste
tur på vores stafethold til DM.&nbsp;Dette var absolut ikke meningen, da indendørssæsonen var
blevet fjernet for at givet foden og kroppen ro og den optimale genoptræning
til sommeren.

Skiftet mellem Tine og jeg selv. Foto: Kim Gudmand


Det skal dog siges, at jeg følte mig i rigtig god form og
kunne mærke der var fart i benene, så jeg havde faktisk spurgt Mikkel (min
træner) en uge inden DM om jeg måtte stille op. Det kunne der ikke være tale
om, og så var sidste tilmeldingsfrist forresten også overskredet.

Jeg var dog i hallen under hele DM, og fik trænet min egen
træning efter konkurrencerne lørdag. Det var helt følelsesladet at løbe på
rundbanerne igen – sidste gange jg gjorde det var til EM i Torino, hvor jeg
bekendt blev nr. 11.&nbsp;Da jeg søndag kom til Skive og glædede mig til at se noget
400 meter og derefter lave mit eget vægtprogram, viste det sig, at der var
kommet et afbud til stafetten, og de derfor desperat manglede en 4.mand/kvinde.

Herefter startede en lang og hård overtalelse af Mikkel, da
det jo stadig var meningen at jeg ikke måtte konkurrere, og så havde jeg
forresten heller ikke konkurrencetøj eller pigsko med. 

Men som man jo nok kan gætte sig til, så lykkedes det, med
det forbehold at jeg fik sidste tur, og derfor bare kunne tage den med ro hvis
der var det mindste med foden, da vi jo alligevel ikke ville kunne slå Sparta,
og nok ville have et godt forspring til nr. 3. 

Da stafetten skulle til at starte, var jeg voldsom
nervøs, det var som at stå i VM-semifinalen igen (næsten), og jeg var meget
spændt på hvor meget fart der egentlig ville være i benene når det nu virkelig
gjaldt.

Vores hold bestod af Anne Testrup på første turen, Nikoline
Daugaard på 2. turen og Tine B. Ejlersen på 3 turen og så mig selv i
pølseenden. De to små piger på de første ture løb fantastik flot, og da Tine
gik depechen var vi kun 10 meter bagud. Tine løb en fantastisk hurtig tur og fik
hentet næsten det hele. Vi skiftede næsten på samme tid som Sparta, hvor jeg
skulle løbe mod den nykårede danske mester på 200, Anna Olsson. Jeg lod hende
bevidst komme ind foran mig, så jeg kunne hægte mig på hende. Jeg fulgte med,
og kunne mærke at jeg sagtens kunne følge med i hende tempo. På første
langside, efter ca. 60 meter valgte jeg at give den alt hvad der var i mig, og
gik forbi hende. Vi kæmpede lidt i indgangen til andet sving, men jeg kom
forrest og formåede at holde denne placering til mål. Vi vandt!!!!! Kæmpe
overraskelse og hvad var endnu mere overraskende var den nye danske
seniorrekord, som vi også fik med.

Foden kunne sagtens holde til det, og jeg fik bevist (mest
overfor mig selv) at jeg ER i god form, og at operationen ikke har sat mig
nævneværdigt tilbage. Det var en fantastisk oplevelse, sådan at komme ind fra
sidelinjen og løbe uden noget pres, og så gøre det så godt. Tror min splittid
var ca. 24,3-24,4 på den ene omgang, hvilket er noget bedre end jeg selv havde
forventet og turde håbe på.

Her i uge 9 er der restitutionsuge, og så kører vi for alvor
på med ”rigtig” træning i uge 10. Indlagt i restitutionen var dog lige en løbetest, for at få
testet VO2max og kondital. Det var en voldsom hård test, men heldigvis lå mine
værdier hvor de skulle, så igen en indikation på, at jeg nok skal få en fed
sæson i 2010.


Klar til løbetest, som altid er en ubehagelig oplevelse. Foto: Mikkel Larsen
</description><pubDate>Tue, 02 Mar 2010 13:46:36 +0000</pubDate><link>http://loebepigerne.dk/sara/traening/restitutionsuge-med-en-dansk-rekord-i-bagagen/</link><guid>http://loebepigerne.dk/sara/traening/restitutionsuge-med-en-dansk-rekord-i-bagagen/</guid></item><item><title>2xPR i vægt</title><description>d. 17. februar.
Der har ikke været meget at berette om de seneste par uger, da jeg blot følger min træning og ikke skal i konkurrence eller på træningslejr inden for de næste par uger.
Men selvom jeg "bare" følger min træning, sker der stadig masser af små fremskridt. Jeg er begyndt at løbe over hække i fuld fart med pigsko og i denne uge havde jeg 9x60 m for første gang i lang tid. Tiderne viste at hurtigheden bestemt stadig er der, selvom jeg næsten ikke har trænet sprint i 5 måneder. Jeg blev faktisk så positiv om min sprintform, at jeg ville tilmelde mg til DM på 60 m. Men men men, sidste tilmelding er overskredet, og det nok også bedst ikke at forhaste noget.
Noget som jeg til gengæld har kunne træne nogenlunde stabilt de sidste måneder er vægttræning. I går havde jeg så maxtest i to øvelser, hvilket gav 2 nye personlige rekorder. I frivend kom jeg op på 72,5 kg (forbedring med 7,5 kg) og i bænk på 52,5 (forbedring med 2,5 kg).
Selvom jeg nok aldrig bliver den helt store vægtløfter, er personlige rekorder jo altid noget man samler på.

Jeg fortsætter med at træne hårdt, så jeg når sommerens mål; EM i Barcelona

Andreas og jeg på det kommende EM-stadion i Barcelona. (2008)</description><pubDate>Wed, 17 Feb 2010 14:12:41 +0000</pubDate><link>http://loebepigerne.dk/sara/traening/2xpr-i-vgt/</link><guid>http://loebepigerne.dk/sara/traening/2xpr-i-vgt/</guid></item><item><title>4 måneders dag</title><description>d. 27. januar
I fredags d. 22 havde jeg 4-måneders dag. Ikke med Thomas, men i forhold til min operation. Jeg blev opereret d. 22 september, og her 4 måneder senere var jeg til tjek på hospitalet, for at se om alt var som det skulle være.&nbsp;

I de to cirkler kan man se de skruer jeg har i fødderne. Det er utroligt, at sådan nogle små skruer kan kræve så meget tid og genoptræning.


Jeg fik taget røngentbillede og tjekket op på foden, og ikke overraskende, var alt som det skulle være. Det var helet helt, og der blev givet 100 % grønt lys fra lægen. Grunden til dette ikke overraskede mig var, at jeg har været i de bedste hænder under genoptræningen, så havde der været det mindste galt, var det allerede blevet opdaget af vores sportmedicinske team. Selvfølgelig går det ikke kun kontinuerligt op, der vil altid være små op og nedture, men set på den lange bane, er det kun gået den rigtig vej.
Rent træningsmæssigt rykker jeg mig også meget disse uger. Jeg har taget de første skridt tilbage som hækkeløber i 2010 og også i projekt Pigsko. Den seneste uge har jeg løbet over hække flere gang og i går blev der for første gang løbet lidt i pigsko. Dette havde jeg ikke forventet, da jeg sidst jeg blev opereret for 5 år siden først var i pigsko i marts - 6 måneder efter operationen. De små sejre kan virke ligegyldige, men som atlet gælder det om at se på de små fremskridt der er, ellers tror jeg man løber hovedet mod en mur, hvis man kun fokuserer på det langsigtede mål, som for mig er EM i Barcelona i år.
Så jeg er foran i processen, hvilket jo altid er dejligt. Selvom træningen går godt og foden har det fint, løber jeg dog ikke indendørs, da formen ikke er til det, og den egentlig sprinttræning stadig ikke er påbegyndt.</description><pubDate>Wed, 27 Jan 2010 14:41:12 +0000</pubDate><link>http://loebepigerne.dk/sara/traening/4-mneders-dag/</link><guid>http://loebepigerne.dk/sara/traening/4-mneders-dag/</guid></item><item><title>46 graders forskel</title><description>d. 19. januar
Jeg har nu været i Danmark en lille uges tid, og længes allerede tilbage til Sydafrika. Jeg skal heldigvis derned igen om 2 måneder og 3 dage, så det begynder jeg at tælle ned til.&nbsp;

Det har været noget af et chok for kroppen at komme tilbage. Dagen hvor jeg tog afsted fra Sydafrika, løb jeg tidsintervaller i varmen, og samme træning lavede jeg i Danmark som et af de første efter hjemkomsten. Eneste forskel på træningen var 46 grader.

I sydafrika var der 43 grader og da jeg løb rundt i Århus var der -3 grader. Hvilken træning var så bedst? Hmm, det er svært at svare på, det kommer vel an på om man prioriterer stive ben eller mindre besværet åndedræt. Der er fordele og ulemper ved begge ekstremer, så jeg tror jeg vælger en mellemting...

Thomas og den flotte solnedgang fra den smukke restaurant Tokara

Det har været dejligt at komme hjem til træningsgruppen igen og det at have en træner til at kigge med igen. Det motiverer uendelige mere, når der står en og tjekker tingene, end hvis man er sin egen censor. Selvom vejret er koldt og trist, fortsætter den gode træning og jeg er nu begyndt med sprinttræning og så småt enkelte løb over hække. Jeg kæmper stadig med at overbevise min fod om, at det faktisk er muligt at løbe på tæerne og endnu mere min krop om at løfte knæene og få fart på. Hvor lang tid det kommer til at tage, er der ingen der ved, men hvis jeg får min vilje, og det plejer jeg nu, så er jeg godt kørende løbemæssigt om et par uger. Om jeg kan sige det samme om formen, er jeg ikke sikker på, men der er heldigvis også lang tid til maj, hvor jeg formentlig starter min sæson.

På skolefronten sider jeg denne uge med en eksamensopgave i psykologi og pædagogik. Emner som interesserer mig utrolig meget, men sjovt nok vil jeg hellere træne end at skrive opgave. Så det bliver nok nogle lange dage her onsdag og torsdag, men som jeg bilder mig selv ind, så arbejder jeg bedst under pres, så mon ikke jeg klarer den ;)

Snart begynder jeg på min valgfagslinje med kost til elitefolk som fokus.

Efter eksamen er overstået, starter jeg på min specialelinje i bachelorforløbet. Jeg er kommet ind på "Ernæring og fysisk aktivitet", som må siges lige at være noget for mig. Jeg glæder mig utrolig meget til at specialisere mig i kost til idrætsudøvere og derfor også til vores fag om "kost til eliten".

Restauranten Tokara havde egen vinproduktion.

Når min eksamensopgave er lavet, vil jeg lægge de sidste billeder ind fra Sydafrika. De første ligger allerede i galleriet.</description><pubDate>Tue, 19 Jan 2010 14:55:42 +0000</pubDate><link>http://loebepigerne.dk/sara/traening/46-graders-forskel/</link><guid>http://loebepigerne.dk/sara/traening/46-graders-forskel/</guid></item><item><title>Tiden flyver afsted</title><description>d. 8. januar
Efter næsten to uger i varmen, og nu kun med få dage
tilbage, kan jeg se tilbage på en masse gode træningspas og en måske lidt
forbrændt hud og overfyldt mave.

Thomas og jeg

Selvom jeg er hernede uden træner og træningsgruppe, har jeg
fået meget ud af de to uger jeg har haft i varmen. Træningen har været meget
hård, da jeg stadig er i et grundtræningsforløb grundet min operation i foden.
Træningen har stået på hård vægttræning, cykelintervaller, rytmesprint, lange
løbeture, tempoløb og ikke mindst rigtig mange tidsintervaller på de
forskellige stier ved stadionområdet! Sjældent har jeg løbet så mange
intervaller på så få dage, og sjældent har jeg svedt så meget under dem, som
hernede. Det har været meget grænseoverskridende at løbe fx 8 x 2 min
intervaller i 42 graders varme. Når man tror kroppen er ved at kollapse, og
nærmest kan se sin skygge sætte tempoet ned og tage en pause, skal man hive sig
selv op, og overbevise sig selv om, at det er det her der skal til, for at
formen kommer tilbage til niveau og gerne endnu bedre. Det er hårdt, men man
lærer noget af det hver gang og bliver forhåbentlig bedre og bedre til det
gennem årene, så man til sidst er som en maskine som kan køre på igen og igen.
Det er jeg bestemt ikke endnu. Jeg skal stadig overbevise mig selv om at blive
ved, også selvom jeg ved ingen vil vide hvis jeg ikke gør det, og i stedet gå op og sidde i skyggen og drikke noget
vand eller kaffe. Men jeg gør det ikke! Jeg kører på, om jeg så næsten er nede
og gå, så kæmper jeg videre. Jeg håber meget det er den egenskab som
skal få mig i verdenseliten. Men det vil kun tiden vise.

Udover træningen hygger vi os alle en masse i hinandens
selskab. Jeg bor i hus med 3 andre, hvoraf Thomas er den ene af dem. Vi har
ikke været ude og se så mange ting som sidst jeg var hernede, men på den anden
side, så har vi også set de fleste attraktioner i området. I stedet kan vi
fokusere mere på at se cricket og få slappet af. Ja, Cricket er en fantastisk
sport, som man nemt kan bruge 7-8 timer på om dagen. Mit temperament passer nok
ikke til at spille det selv, men er blevet helt bidt af at se det efter og
mellem træningerne. 

Udover cricket er der også blevet tid til golf, en tur til
Cape Town og en masse lækre besøg til frokost på forskellige vingårde i vores
område. Vores planlagte safari er blevet droppet, da det var svært at
koordinere en fælles fridag. Men det gør nu ikke så meget, jeg skal jo herned
igen i marts/april, så det må jeg få ”klaret” der. 

Jeg har nogle problemer med at få billederne er ind på nyhedssiden, men de første ligger i billedgalleriet.&nbsp;</description><pubDate>Fri, 08 Jan 2010 19:24:38 +0000</pubDate><link>http://loebepigerne.dk/sara/traeningslejr/tiden-flyver-afsted/</link><guid>http://loebepigerne.dk/sara/traeningslejr/tiden-flyver-afsted/</guid></item></channel></rss>