Vi vandt måske ikke direkte....
13. september 2009
Så er sæsonen endegyldigt færdig for mit vedkommende. Den blev afsluttet i går med DM for hold, som blev en hård afslutning for mit vedkommende.
Jeg havde for en gangs skyld givet mig selv et hårdt dagsprogram, som bød på 400hæk, 200, 400 og 4x400. Jeg fik 3 individuelle sejre og en anden plads på stafetten. Det blev ikke til nogle personlige rekorder, da jeg var nødt til at disponere min kræfter til hele dagen og ikke bare et enkelt løb. Jeg havde dog overvejet et forsøg på danske ungseniorrekord på 400, som lød på 54.30 (vist nok), hvilket jeg sagtens ville kunne løbe.

Massage skulle der til for at komme igennem dagens hårde program.
Foto: Thomas Cortebeeck
Inden det, skulle jeg igennem en 400 hæk og en 200. Jeg løb 60,63 på 400 hæk, hvilket jeg ikke brugte de store kræfter på. Jeg hjalp dog Stina Troest fra Amager til en ny rigtig stor PR, så det var jo dejligt, men personligt kunne jeg ikke bruge løbet til meget. På 200 meteren havde jeg forventet, at Julie Scherer fra Sparta ville løbe noget stærkere end hun tidligere havde gjort i år, så derfor var jeg nødt til at sætte lidt skub i benene. Det viste sig så desværre ikke at holde stik og jeg vandt stort i 24.63
Jeg brugte desværre for mange kræfter på 200 meteren, og valgte så derfor ikke at gøre et rekordforsøg, da jeg allerede inden start havde syre i kroppen. Jeg skulle så derfor blot vinde og få de point til holdet vi skulle bruge.

Vi kæmpede alt hvad vi kunne for at forsvare de (hav)blå farver.
Foto: Kim Gudmand
Lige meget hjalp det dog, Aarhus 1900 blev for en gangs skyd nr. 2, men holdet gjorde det rigtig godt, og der blevet kæmpet hårdt på alle fronter. Vi vender stærkt tilbage til næste år.
Om vi virkelig kun er Danmarks andet bedste klub, vil jeg dog stille spørgsmålstegn ved. Århus 1900 fik den bedste placering af de danske deltagere ved VM og vandt også flest guldmedaljer til DM. Det kan godt være vi ikke har den største bredde i Danmark, men de atleter vi har, har til gengæld højt niveau. Så kan man diskutere hvad der er vigtigst, men jeg personligt, er stolt af klubbens aktive og de ting klubben har opnået i år, på trods af vi kun blev nr. 2 til DT i år, og alle de andre år.














