U23EM
d. 21 juli
Hjemme igen efter et med danske øjne fremragende U23EM, men med egne øjne blot et godkendt resultat. Den medalje jeg ikke selv formåede at tage, fik Nick Pedersen heldigvis i hus, med en flot 2.plads i kuglestød.
Spas på banen dagen inden konkurrencestart.
Foto: Lars Nielsen
Videre til semifinalen med 3. hurtigste tid
Normalt løbes der kun indledende og finale til u23EM, men på grund af de mange deltager dette år, var der 3 runder- indledende, semifinale og finale. Videre fra indledende krævede en top 3 placering i heatet eller en hurtigt tid på 4. pladsen, men for at få en god bane til semifinalen, skulle jeg have en 2. plads i mit heat. Det fik jeg også, og i det hårdeste indledende heat kunne jeg ikke slappe så meget af som håbet, og kom derfor i mål i 57.20 hvilket var 3 hurtigste tid.
Dagen efter stod den på semifinale, hvor jeg var helt brugt op og måtte kæmpe alt hvad jeg havde lært for at gå videre. Jeg fik 57.09 på en 4. plads i mit heat og var derved videre til finalen på et af de sidste mandater. Det var ikke meningen, at jeg "kun" skulle med på de yderste pladser, men benene ville ikke så meget i dag og jeg var blot glad for min finaleplads.
Præsentation inden løbet.
Foto: Lars Nielsen
Lige ved og næsten
Dagen efter semifinalen stod den på finale og benene var heldigvis kommet lidt til sig selv, men trætheden fra de sidste to dage kunne sagtens mærkes. Jeg havde fået bane 2, så jeg måtte blot prøve at hænge på og se hvor langt jeg kunne holde. Bane 2 er ikke den bedste, da den er meget skarp og gør det svært at komme over hækkene. Men det var nu den bane jeg havde fået, så nu skulle den bare ha'.
De første 6 hække (200 m) lå jeg med helt fremme og havde også ført undervejs. Ved 8.hæk havde nogle enkelte trukket fra, men jeg var stadig med i kampen om bronzemedaljen, som var den jeg håbede på at kunne få. Desværre begyndte kræfterne at slippe op på sidste langside og på sidste hæk var overskuddet minimalt og jeg kiksede derfor en del, og smed det hele væk. Jeg kom i mål i 56.77 sek. på en 6.plads, meget tæt på 5.pladsen, men alligevel noget fra "min" medalje. Guld og sølv gik som ventet til to britiske piger med hhv. 55.26 og 55.32 og bronzen fik en russer fingrene i med 56.08.
Resultatet er mit 3 hurtigste løb nogensinde, men jeg sidder alligevel tilbage med en ærgerlig følelse. Undervejs i løbet, helt hen til 9.hæk (330 m) ligger jeg et halvt sekund foran min egen danske rekord. Men grundet mit kæmpe kiks ved sidste hæk, formår jeg ikke at holde tempoet, og går glip af en ny danske rekord og hvem ved, måske en medalje.
Sammenlignet med 2007, hvor jeg også blev nr. 6 er mit niveau og det generelle niveau løftet voldsomt. I 2007 blev jeg nr. 6 med 57.52 og havde jeg løbet det i år, var jeg ikke engang gået i finalen. Her i 2009 var langsomste i finalen en ukrainer med 57.26.
