Hjemvendt fra Torino

12. marts 2009

Efter at have været tilbage i Danmark i et par døgn nu, er det vist tid til et lille tilbageblik på EM.

Som Henning allerede har afsløret, så satte jeg dansk rekord i indledende, og det bragte mig videre til semifinalen. Dvs. allerede der, var min deltagelse en succes, hvilket nok også var en medspiller på min mindre fremragende præstation i semifinalen.

Jeg skulle løbe kl 11.03 d. 6/3. Da jeg vågnede af vækkeuret kl 7.00 var jeg utrolig frisk, og det ligner ellers ikke mig om morgenen. Kunne mærke på mine første skridt ud af sengen, at benene var friske og hovedet var klar på at give den gas.

Nu skulle jeg bare have spist godt med morgenmad og have pakket taske, og så ellers ud i hallen, hvor min opvarmning skulle begynde 9.45. Mikkel og jeg havde lagt en helt detaljeret plan over min opvarmning og timerne før løbet, så der ikke skulle bruges energi på at tænke over små detaljer.

Under opvarmningen kunne jeg mærke at jeg var klar, men turde heller ikke håbe for meget, for man kan jo så nemt blive skuffet. Lige meget hvor klar jeg følte mig, sad mit mindre gode løb fra DM og drillede i hukommelsen. Nu gjaldt det blot om at gøre det til skamme, og vise hvilken form jeg i virkeligheden var i.

På storskærmen inden løbet.
Fotograf: Jeppe Weinrich

Jeg havde først fået bane 5, hvilket var perfekt, men blev senere proppet på bane 3. Lidt ærgerligt, men det skulle ikke ødelægge noget for mig. Jeg vidste at jeg skulle blive 1, 2 eller 3 i mit heat for at gå videre, og 1 og 2 var nok nærmest umulige, så jeg skulle kæmpe for min 3. plads. Da skuddet lød, var det bare at komme afsted, og jeg prøvede at lægge mig i hælene på dem udenfor mig. Da vi efter 150 m skulle løbe ind i bane 1, havde jeg en lille kamp med hende på bane 2, og for ikke at bruge for mange kræfter på det, lod jeg hende gå først og derved trække mig rundt. Da vi havde løbet 250 m lå jeg som nr. 4 helt tæt på 2. og 3.pladsen. Den tyrkiske pige i 2. placering havde dog løbet 53.06 i år, hvilket var over et sekund hurtigere end mig, så troede måske hun havde en god slutspurt. Jeg skulle derfor "blot" forbi den irske pige lige foran mig. Da der ikke er mange muligheder for at overhale indendørs, måtte jeg vente til sidste langside. Og her var heldet med mig, den irske og tyrkiske pige var så fokuserede på hinanden, at de begge trak en bane ud for at hindre hinanden i at overhale. Dette skabte således plads på bane 1 til mig, og jeg kunne nu smertefrit overhale den tyrkiske pige, som nu var blevet noget træt. Direkte kvalifikation til finalen krævede en 2. plads, men den fik jeg nøjagtigt ikke, da jeg blev nr. 3 - slået med 1/100.

150 m igen- 4. position.
Fotograf: Anna Olsson

Men da tiden kom, glemte jeg min ærgrelse - dansk rekord og videre til semifinalen. Selvom jeg næsten ikke kunne gå på mine ben af træthed, var der dog plads til at glæde dig over resultatet og mit avancement ved mit første seniormesterskab.

Nu var det blot at varme ned, komme hjem og spise på hotellet, og så ud i hallen igen og forberede mig på næste løb.

Hyggesnak med min estiske veninde Maris (dagen inden løbet)
Fotograf: Anna Olsson

I semifinalen var jeg desværre meget træt, og havde fået den svære bane 1, hvor svingene er meget skarpe, og det kræver meget at få fart på. Jeg må erkende, at det havde jeg ikke kræfterne til, og kom i mål som sidst i heatet i tiden 54.63. Samlet blev jeg nr. 11, hvilket jeg er utrolig tilfreds med. Havde jeg været i den anden semifinalen, kunne jeg måske have løbet hurtigere, da deres tempo passede bedre til mig, men det er jo ikke noget man selv vælger.

Afsted til afterparty. Johnny og jeg.
Fotograf: Anna Olsson

Jeg kunne nu holde fri med go' samvittighed, og nu var der kun "pligten" som tilskuer og den afsluttende fest at tænke på.