DT 1. runde
12. maj 2008
Siden sidste aktivitet på denne side, er der sket en masse ting. Jeg har været en uge i Platja D'aro på træningslejr. Det var en meget intens oplevelse med en masse fokus på teknik. Selvom det kun var en uge, var udbyttet langt større end fx vores to-ugers træningslejr i påsken. Hver eneste øvelse og løb blev filmet, og derefter analyseret. Udover en masse træning, fik vi også hygget os rigtig meget. Det kom der jo selvfølgelig også en masse billeder ud af, som vil komme på siden, så snart jeg får min computer hjem fra teknik-doktoren.
Weekenden efter en vellykket træningslejr stod i stævnets tegn. Årets første DT-runde og første stævne for mig i 2008. Vores sprintgruppe i Århus 1900 er blevet rigtig stor, så kampen om pladserne på holdet er hårde. Jeg fik dog kæmpet mig til 200 meter og 400 meter, der skulle løbes med en times mellemrum.

Starten på 400 m.
Fotograf: Kim Gudmand
200 meteren gik ganske fint, jeg løb 24.65 - 3/10 fra PR - og vandt løbet med et lille sekundt. Jeg tror det er et ganske fint udlæg på sæsonen, men det er lidt svært at sige, da 200 m. jo ikke er min primære diciplin. En time efter stod den så på 400 m. Allerede inden var jeg lidt træt, og mentalt var jeg ikke rigtig klar til at løbe den. Lysken havde også drillet lidt, men besluttede dog at den selvfølgelig skulle løbes. Valgte at lægge moderat ud, faktisk så moderat, at jeg havde samme splittid ved alle 100 meterene. Løb ca 14 sek. på hver 100 m, så sluttede med tiden 56,11. Langt fra PR, men også langt fra mit niveau lige nu. Egentlig dejligt nok at se tiden, og så ikke være mere træt, da jeg så ved, at der er MEGET mere at komme efter.

Og så kom jeg også i mål.
Fotograf: Kim Gudmand
De næste to uger står den på træning hjemme i Århus, og d. 1. juni starter jeg kampen mod OL-kravet i engelske Bedford. Det skal blive spændende at se hvad jeg kan, men det skal der selvfølgelig nok komme meget mere om.
Og så er der forresten kommet billeder fra DT-runden i fotogalleriet

Et lille smil blev det da også tio i sommervarmen.
Fotograf: Kim Gudmand














