E-Cup 2007 - 200m

3 dage til afrejse, 6 dage til konkurrence

d. 11. august

Så er det lige ved at være nu. Nu at jeg skal pakke tasken og være klar til mit livs oplevelse. Første senior verdensmesterskab!

I torsdags havde jeg en lille generalprøve- jeg havde første stævne efter min lille træningsperiode. Den forgik på det nyrenoverede Østerbro stadion, hvor jeg skulle løbe en 400 hæk, og have følt formen af inden VM. 

Kort beskrevet gik løbet bedre end forventet. Under opvarmningen var lysten ikke særlig stor til at konkurrere. Jeg ville allerhelst sidde på tilskuerpladserne og kigge på de andre atleter. Hvorfor humøret var sådan, ved jeg ikke, men tror mest det var nervøsitet for at lave noget helt skidt. Og hvis jeg ikke løb konkurrencen, ville det i hvert fald ikke gå galt. 

saragudmandcag2009
Vinder af 400 hæk ved CAG 09. Foto: Kim Gudmand

Men heldigvis var det ikke en mulighed, og løbet gik som sagt bedre end forventet. Jeg vandt løbet i 56.82 sek - min 4. hurtigste tid og en revanche mod bronzevinderen fra u23EM, som kom ind på en anden plads med 56.92. Vi havde et meget tæt løb, hvor vi lå helt lige næste hele løbet, bortset fra de sidste to meter, hvilket var heldigt for mig, da jeg så kunne kalde mig selv for vinder.

maal
Lige inden målstregen. Foto: sparta.dk

Da jeg kom i mål troede jeg faktisk jeg havde løbet hurtigere, men efter en analyse af løbet, kunne jeg se, jeg havde løbet ret langsomt de første 200 m. Det gjorde der var mere overskud til sidst, men var også grunden til at den samlede tid ikke helt var hurtig nok. Dette bliver ændret til VM, så der forhåbentlig kommer til at stå NR (national record) ud for mit resultat. 

Jeg vil i løbet af de næste par dage lave mere optakt og målsætning for VM. 

fit
Reklame for PUMA i fitliving.