Polski

10. juni 2009

Det var i dag rekorden skulle komme, men det blev ikke som forudset. Tiden var som sidst, omkring 57,6, men følelsen og mit humør var noget helt andet.
Jeg havde for en gangs skyld fået yderbanen, bane 9, så jeg skulle igen forme mit eget løb. Opvarmningen gik fint, og  benene var betydeligt mere friske end sidst. Jeg var klar til at løbe stærkt!
Da jeg kom ind på banen, fik vi af vide at de ville starte løbet 5 min før planlang men at startblokkene ikke ville komme før 5 min inden start. Så prøveløb osv. blev uden blok, hvilket også sagtens kunne fungere.  Der var utrolig meget modvind, så første gang kom jeg ikke over 1. hæk, da jeg simpelthen var for langt fra. Jeg skyndte mig tilbage for at få et mere, hvor jeg trykkede endnu mere til. Det fungerede godt, og jeg var nu klar til konkurrence.
Desværre var starteren ikke helt klar, så vi måtte ud i 4 omstarter før vi kom af sted, hvilket helt ærligt var lidt hårdt for koncentrationen. Men af sted kom vi endeligt, og ingen problemer op til første hæk. Ved anden hæk startede problemerne så desværre, da vinden havde lagt sig lidt, men jeg trykkede stadig så meget som i prøveløbet, så jeg kom alt for tæt på, og fik da også ramt på den kære træplade. Det samme skete på hæk 3,4,5, hvilket nok har kostet lidt kræfter i det samlede løb, men til gengæld fik jeg et flot hævet knæ i bytte.
Efter disse ikke helt optimale hække, havde jeg et par gode overgang i andet sving, men så skete det vanlige, jeg kiksede… Denne gang var det på 8. hæk, da modvinden nu havde taget til, og var hårdere end forventet, så jeg fik et skridt for meget, og en dårlig hækpassage som tak . Den sidste langside var faktisk ikke så dårlig, det eneste problem var, at alle passagerne blev med mit ”dårlige” ben, hvilket jeg tabte noget tid på. Men afstandsbedømmelsen var ganske fin, men der var ikke meget at stille på i den modvind.

Jeg blev vist nok nr. 5, og slog nogle med pr på 55 og 56 sek, så jeg kan kun være tilfreds. Havde jo selvfølgelig håbet på en pr, men i disse forhold var der ikke meget at gøre.

Det er utrolig hvor meget forskel der kan være i følelsen af et løb, selvom tiden er den samme. Der er stadig fejl, men jeg er fortrøstningsfuld - næste gang må være lykkens gang.. Og som Mikkel så fint siger, så er det slut med øveløb, fra næste gang gælder det! Og næste gang bliver til landskampen i Bosnien. 

Nu skal dagens vist afsluttes på polsk. Kælderen på vores hotel er en stripbar med poledancing, så det skal vi vist lige kigge lidt på. Mit knæ er heldigvis så hævet, at jeg ikke kan være med, måske jeg kan overtale Anne.... :)