En blandet pose bolcher

13. maj 2009

Overskriften stemmer meget godt overens med mit evalueringsresultat af første stævne. Sjældent har jeg været så nervøs op til at stævne. Måske kun overgået af mit første internationale mesterskab i 2003. Der kunne jeg hverken spise eller drikke noget i dagene op til stævnet.

Jeg har dog forbedret mig en lille smule, men tryk på lille. Denne gang var det kun på selve dagen jeg slet ikke kunne få noget ned. Lidt morgenmad og ca 5 pastaskruer røg da ned, og jeg besluttede mig for at det var nok.

Nervøsiteten skyldes nok det, at jeg skulle prøve en ny rytme, hvor jeg tager færre skridt end normalt, da min form er for god til min gamle rytme. Dette er jo positivt, dog ikke hvis man ombestemmer sig midt i et løb, ca 5 meter før en hæk. Og ja, det var hvad der skete for mig i weekenden, da jeg kom til 6 hæk besluttede jeg mig for at tage et skridt mere end nødvendigt, hvilket resulterede i en afsætsafstand på ca 1 m, hvilket bestemt er ALT for kort. Når man sætter af så tæt på, er man nødt til at springe højt for ikke at ramme den, hvilket giver et relativ dårligt resultat på den anden siden af hækken. Her lander man tungt og skal til at starte sin acceleration på ny.

Men denne fejl var banen desværre lagt for flere fejl, og jeg kunne derfor ikke få det til at passe med sidste 4 hække. Det blev til en masse trip, accelerationer og blå mærker på knæene.

Da jeg kom i mål, som vinder af konkurrencen, stoppede uret på 58,12 hvilket ikke var tilfredsstillende, men løbet taget i betragtning var det måske ok. Jeg har set mit løb igennem mange gange, og krummer tæer hver gang, for hold kæft det er dårligt løbet. Nu har jeg løbet hæk så mange år, og så laver jeg sådanne basale fejl. Men men men men, nu ved jeg hvilken rytme der passer og bestemt ikke passer, så næste gang er der ingen tvivl eller ændrede planer undervejs.

Næste stævne bliver i weekenden i Odense, hvor jeg dog ikke løber 400 hæk. Næste gang med hækkene bliver i Marokko d. 23/5