Belgien og 2 x Frankrig
D. 3. juli
Forrige weekend var jeg med træningsgruppen i Belgien for at løbe. Vejret var dog ikke med os, men jeg fik alligevel et sæsonbedste med hjem. Jeg skulle afprøve nogle nye tekniske ting, nogle tilpasninger så jeg nærmer mig min rytme fra 2009, hvor jeg satte dansk rekord.

På vej mod 8. hæk i Belgien. Vinder løbet med 57.34
De tekniske tilpasninger gik ganske fint, jeg lavede en fejl ved 8. hæk, men det er jeg forberedt på til næste stævne, som er i Frankrig d. 9. g 10. juli. Jeg løb 57,34 sek i Belgien og er nu kun 79/100-dele fra VM og OL-kravet.
Sara S Petersen vinder 400 m hæk ved EAP stævnet i Nivelles 25/6 2011 i tiden 57,34 sek.
Dagen efter skulle jeg løbe i Skive, hvor der var stafet DM, og 1900's kvindehold stillede op i 4x100 og 1000 m stafet. 1900 vandt begge stafetter, så er nu allerede dobbelt dansk udendørsmester - der skulle gerne komme flere mesterskaber i sensæsonen.

DM vindere på 4x100 og 1000 stafet.
Sara, Anne Louise, Anna og Henriette
2 x Frankrig
I den kommende weekend skal jeg i konkurrence igen. D. 9. i Tarare og d. 10 i Chambery. Begge disse stævner skal jeg arbejde videre med de tekniske tilpasninger, og jeg forventer en tid under 57 sek. ved et af stævnerne. Og kommer jeg dette, begynder det for alvor at blive sjovt!
















