Marokko

d. 18. juli

Lige nu befinder jeg mig i Tanger i det nordlige Marokko. Det var en besværlig rejse fyldt med uheld og ventetid, men mere om dette senere.

Først vil jeg lige afslutte den tur vores træningsgruppe havde til Frankrig/Italien. Efter stævnet i Frankrig kørte vi videre til Italien, hvor vi skulle være en uge, og løbe nogle stævner. I Celle Ligure i Italien var der stævne efter et par dage. Ud fra startlisten lignede det, at der kun var én jeg skulle kæmpe mod. Det var en amerikaner, som havde en personlig rekord lige omkring min, men som til gengæld havde løbet den i år.

Selve løbet gik rigtig godt, og jeg havde nogle ting fra løbet i Frankrig som skulle rettes og ellers en anden rytme som skulle prøves. Hvorfor tiden ikke blev bedre forstod jeg ikke rigtig. Jeg løb 57.76, selvom jeg syntes løbet var meget bedre end i Frankrig. Jeg troede selv jeg havde løbet omkring 57.0, men uret stoppede desværre først et lille sekund senere. Ved nærmere analyse af løbet fra videooptagelsen kunne jeg se, at der ikke var nogle enkelte elementer som havde gjort tiden ikke var hurtig nok, det var hele løbet som blot ikke var i den intensitet som det skulle være. Det var som om der manglede 2 % i hele løbet.

Så selvom tiden var lidt skuffende var jeg ikke slået ud. Næste gang skal jeg bare op i gear fra starten.

Et stort gedemarked

Og denne næste gang er faktisk i dag. Som sagt befinder jeg mig i Marokko, og jeg skal løbe i aften kl. 18.35 (19.35 dansk tid). Jeg skulle egentlig været ankommet til hotellet d. 16, men tingene bliver ikke altid som man regner med. Første forhindring kom i toget på vej til KBH da dsb ikke kunne få gang i togene, så jeg startede med at blive en lille time forsinket. Dette gjorde, at det ville blive lidt presset med at nå flyet, men jeg måtte jo bare håbe på det bedste. Da jeg næsten var kommet til Kastrup ringede min manager fra USA og sagde at jeg først skulle med flyet dagen efter, da der havde været problemer med aflysninger og overbookninger, så der var ikke noget valg, end at tage den billet de ville tilbyde mig – kl 06.30 næste dag. Men det var også ok, for jeg var som sagt ikke sikker på at jeg kunne nå flyet på det oprindelige tidspunkt.

Startnummer og adgangsskilt

Da jeg endelig sad i flyet den næste morgen, var jeg selvfølgelig noget træt, men glædede mig til at komme ned og slappe af på hotellet. Men men men, forhindinger blev der mange af. Ifølge den nye plan skulle jeg være på hotellet i Tanger kl. 15, og skulle ud og have en let træning og ellers bare slappe af til dagen efter. Men da jeg landede i Tanger lufthavn – kun en halv time forsinket – skulle jeg lige gennem paskontrollen. Jeg har desværre den evne altid at vælge den forkerte kø, og det gjorde jeg også denne gang, så det tog mig lidt over en time at komme gennem, men sådan er det jo nogle gange.

Da jeg så kom ud i ankomsthallen, opdagede jeg at der ingen var til at hente mig -lidt et problem da jeg ingen numre eller kontaktmuligheder havde til arrangørerne. Jeg ventede en times tid, og begynde så at blive noget urolig. Jeg kunne ikke bare tage en taxa, for vidste ikke hvor han skulle køre mig hen – og der var heller ingen som kunne engelsk. Jeg var derfor nødt til at ringe og vække min manager i USA, så han kunne ordne det. Efter en masse samtaler og ringen frem og tilbage kom der en mand og hentede mig – på det tidspunkt havde jeg siddet og ventet i en lukket lufthavn ude på landet i 4 timer!! Klokken var nu blevet 18, og tålmodigheden var på et meget lille sted. Jeg troede nu at jeg kunne blive kørt hurtigt til hotellet og få slappet af, men nej. Da vi skulle af sted, kunne bilen ikke starte, og den kommende time kunne jeg sidde og kigge på 3 mænd i kjoler som løb rundt om bilen og trykkede på alle knapper. Men de fik det løst og NU var jeg klar til at komme til hotellet. Dette skete også efter 5 timer og et enkelt møde med et vejskilt. Jeg ankom til hotellet kl. 23, så det endte med at blive en noget længere rejse end planlagt.Jeg har nu lovet mig selv aldrig at tage til Marokko alene igen, det holder mine nerver ikke til.

Forhåbentlig under 57,0

Men her dagen efter, og efter en god nats søvn er hovedet friskt igen og jeg ser frem til konkurrencen i dag. Jeg har desværre fået bane 1, men sådan er det, når man kommer til et sort stævne og ikke har fået løbet så mange løb i år. I heatet er der to marokkanere, som har løbet hhv. 56.07 og 56.57, to amerikanere på 55.50 og 55.60 og en ukrainer på 55.70. Så jeg skal stramme ballerne, men det har jeg nu også tænkt mig. Jeg har haft nogle gode træningspas den sidste uge, så hvis bane 1 ikke skaber for mange problemer, håber jeg på en tid under.

Chambery

d. 4 juli

Jeg skynder mig at undskylde for at der ikke har været opdateret, nu hvor jeg lovede det i sidste update. Men men men, der er som sædvanlig fart på i mit liv, så har ikke haft tiden til det.

Men det får jeg i aften eller i morgen, så der kommer en længere opdatering af den sidste måned, hvor der jo faktisk er sket en masse.

Jeg kan dog lige hurtigt berette, at jeg havde første stævne på 400 hæk i dag, hvor det blev til 57.98 - det var ganske godkendt, men mere om dette senere.

Universiaden 2009

d. 12. juli

Søndag d. 5. juli ankom vi til den ”olympiske” by i Beograd. Det var tid til Universiaden 2009, som var et slags OL for atleter på videregående uddannelser. Lige som OL var det ikke kun atletik, men ca. 20 forskellige sportsgrene, som alle kæmpede om medaljer og boede i byen. Det var en meget speciel oplevelse, at mærke stemningen og bo blandt så mange eliteidræts- mennesker og se forskelligheder på tværs af landegrænser og sportsgrene.

Fra Danmark var vi blot atletikfolk, 15 stk., som havde taget turen. Fordelt på forskellig køn, alder og disciplin havde vi skabt en alternativ gruppe, men det skulle vise sig at blive en rigtig hyggelig og succesrig tur.

VM-billetten sikret

For mit eget vedkommende blev det en yderst givende tur. Da vi kun var 18 tilmeldte, var der to runder i stedet for tre (indledende, semifinale og finale). I indledende havde jeg trukket det lange strå, og var kommet i det langsomme heat. Dette var dejligt, da de første to i hvert heat gik direkte videre, og jeg derfor ikke behøvede at løbe mig fuldt ud, for at gå videre. Jeg vandt som ventet mit heat i 57,28 uden at anstrenge mig for meget, så det var efter planen.

På vej til sejren i indledende - 57.28.
Foto: Mathias Reedtz

To dage senere stod den på finalen, og jeg havde mærkværdigvis fået bane 5 – efter min mening den bedste, på trods af jeg ”kun” havde 6. bedste tid fra indledende. Men det var blot perfekt, og jeg skulle nu ud og kæmpe en vis ting ud af bikserne og gøre et attentat på VM-kravet (56.55). I opvarmningen følte jeg mig desværre rigtig flad, og havde svært ved at komme helt op i gear. Jeg valgte derfor at ændre på den løberytme jeg havde aftalt med Mikkel, så jeg satsede på en mere sikker rytme, som jeg havde prøvet flere gange, i stedet for at eksperimentere med noget nyt denne gang.

Koncentration inden løbet.
Foto: Lars Nielsen

Da jeg kom i gang med løbet, var jeg godt pakket ind af hurtigere løbere på begge sider, som jeg ”blot” skulle hænge på, så de kunne trække mig rundt. På trods af de lidt flade ben, gik løbet næsten fejlfrit og jeg formåede at vinde nogle placeringer på den sidste langside. Ind over målstregen var jeg nummer 3! Dette var ret overraskende da de andre i heatet havde personlige rekorder mellem 54 og 56 sek. ,og min nysatte rekord var blot 56.70. Men det gælder heldigvis om at være bedst på dagen, hvilket er min styrke, og det var det også denne gang. Ikke nok med en  overraskende 3. plads, så fik jeg også en ny personlig rekord på 56.40  sek. og ikke mindst en VM-BILLET!!!!

Det officielle resultat - sikke det lettede! Foto: Lars Nielsen

Billeder siger mere end ord.
Foto: Lars Nielsen

Optakt til u23EM

Kravet lød på 56.55 hvilket jeg kom pænt under på trods af fejl i løbet. Det betyder der er ENDNU mere at hente, hvilket giver go’ motivation. Sidste gang jeg fik en medalje til et internationalt mesterskab var i 2003 til ungdoms OL, så det var skønt endelig at være tilbage på skamlen. Og ikke mindst en perfekt optakt til u23EM som finder sted om to dage i Kaunas, hvor jeg er seeded som nummer 6. (mere om dette senere)

Tilbage på præmieskamlen. Jonna Tilgner (56.01), Vanya Stambolova (55.14) Sara Petersen (56.40)
Foto: Lars Nielsen

Tak for en rigtig god og hyggelig tur!!
Foto: Lars Nielsen

Resultat: DNS

d. 28. juni

I weekenden var hele træningsgruppen i Holland for at konkurrere. Der var ingen som udmærkede sig synderligt, og specielt ikke jeg selv. Under opvarmningen fik jeg mere og mere ondt i mit baglår, som har drillet det sidste stykke tid. Samme skade som afholdte mig fra at give sidste forsøg på OL-kravet sidste år. Jeg fik derfor et DNS(did not start) på resultatlisten.

Jeg var mange overvejelser igennem, da det som tidligere nævnt var en rigtig god bane og forholdene var intet mindre end perfekte. Ingen vind overhovedet, et godt felt og ca. 25 grader. Jeg ved jeg kunne løbe stærkere end jeg gjorde sidste weekend, og det kunne meget nemt blive denne weekend. Men ville det så blive mit sidste stævne denne sæson? Jeg vil aldrig finde ud af det, da jeg valgte at melde fra. Der er ikke noget ved at løbe, hvis jeg alligevel kun mentalt tør 95 %.

Om jeg kunne gennemføre løbet unden at forværre baglåret og var kommet hjem i en tid under 56,50 eller om jeg havde fået mere ondt efter 200 meter og derved både fået en dårlig tid og en forværring af baglåret, får jeg aldrig opklaret. Jeg håber blot jeg tog den rigtige beslutning og derved er i topform til Universiaden og U23em. Det er trods alt det der er sæsonens hovedmål.

Nu står den på en masse behandling og små joggeture for at få styr på problemet, og på søndag går turen så mod Serbien.

Lidt billeder fra landskampen:

Starten på 400 hæk, som endte med ny dansk rekord - 56.70
Foto: Ole Kvist

Opvarmning inden konkurrencen.
Foto: Ole Kvist

Start i Uden, Holland

d. 25. juni

I morgen er der afgang til Holland hvor jeg har fået start i Uden, som skulle være Hollands bedste bane og tilmed en af europas bedste 400 meter baner, så det ser jeg meget frem til.

Feltet er også lovende, så hvis vejrforholdene og benene ellers er klar på fart, håber jeg på endnu en sub 57 tid, gerne under 56,50

Startnr	Participant	Year	Club	PB
420	Marjolein de Jong	1981	Phanos	55.86
82	Michelle Carey	1981	IRL	56.19
29	Wenda Theron	1988	RSA	56.45
3	Sara Petersen	1987	DEN	56.70
57	Ilona Emilia Ranta	1982	FIN	57.90
138	Brona Furlong	1986	IRL	58.36
361	Marta Pape	1983	AV Generaal Michaelis	1.00.66
306	Roxanne Martin	1987	AV Attila	1.02.72
221	Nelleke Bosch	1989	AV `34	1.03.74
402	Myrthe Fonck	1987	AAC	1.03.82
254	Graciëlla Woutersen	1988	SV Continental Sport	1.04.96
448	Lonneke Derriks	1987	AV De Spartaan	1.04.96
240	Nina Mulder	1986	Fit	1.05.13
310	Marlijn van Houts	1985	Lopersgroep Deurne	1.06.65

Polski

10. juni 2009

Det var i dag rekorden skulle komme, men det blev ikke som forudset. Tiden var som sidst, omkring 57,6, men følelsen og mit humør var noget helt andet.
Jeg havde for en gangs skyld fået yderbanen, bane 9, så jeg skulle igen forme mit eget løb. Opvarmningen gik fint, og  benene var betydeligt mere friske end sidst. Jeg var klar til at løbe stærkt!
Da jeg kom ind på banen, fik vi af vide at de ville starte løbet 5 min før planlang men at startblokkene ikke ville komme før 5 min inden start. Så prøveløb osv. blev uden blok, hvilket også sagtens kunne fungere.  Der var utrolig meget modvind, så første gang kom jeg ikke over 1. hæk, da jeg simpelthen var for langt fra. Jeg skyndte mig tilbage for at få et mere, hvor jeg trykkede endnu mere til. Det fungerede godt, og jeg var nu klar til konkurrence.
Desværre var starteren ikke helt klar, så vi måtte ud i 4 omstarter før vi kom af sted, hvilket helt ærligt var lidt hårdt for koncentrationen. Men af sted kom vi endeligt, og ingen problemer op til første hæk. Ved anden hæk startede problemerne så desværre, da vinden havde lagt sig lidt, men jeg trykkede stadig så meget som i prøveløbet, så jeg kom alt for tæt på, og fik da også ramt på den kære træplade. Det samme skete på hæk 3,4,5, hvilket nok har kostet lidt kræfter i det samlede løb, men til gengæld fik jeg et flot hævet knæ i bytte.
Efter disse ikke helt optimale hække, havde jeg et par gode overgang i andet sving, men så skete det vanlige, jeg kiksede… Denne gang var det på 8. hæk, da modvinden nu havde taget til, og var hårdere end forventet, så jeg fik et skridt for meget, og en dårlig hækpassage som tak . Den sidste langside var faktisk ikke så dårlig, det eneste problem var, at alle passagerne blev med mit ”dårlige” ben, hvilket jeg tabte noget tid på. Men afstandsbedømmelsen var ganske fin, men der var ikke meget at stille på i den modvind.

Jeg blev vist nok nr. 5, og slog nogle med pr på 55 og 56 sek, så jeg kan kun være tilfreds. Havde jo selvfølgelig håbet på en pr, men i disse forhold var der ikke meget at gøre.

Det er utrolig hvor meget forskel der kan være i følelsen af et løb, selvom tiden er den samme. Der er stadig fejl, men jeg er fortrøstningsfuld - næste gang må være lykkens gang.. Og som Mikkel så fint siger, så er det slut med øveløb, fra næste gang gælder det! Og næste gang bliver til landskampen i Bosnien. 

Nu skal dagens vist afsluttes på polsk. Kælderen på vores hotel er en stripbar med poledancing, så det skal vi vist lige kigge lidt på. Mit knæ er heldigvis så hævet, at jeg ikke kan være med, måske jeg kan overtale Anne.... :)