Universiaden 2009

d. 12. juli

Søndag d. 5. juli ankom vi til den ”olympiske” by i Beograd. Det var tid til Universiaden 2009, som var et slags OL for atleter på videregående uddannelser. Lige som OL var det ikke kun atletik, men ca. 20 forskellige sportsgrene, som alle kæmpede om medaljer og boede i byen. Det var en meget speciel oplevelse, at mærke stemningen og bo blandt så mange eliteidræts- mennesker og se forskelligheder på tværs af landegrænser og sportsgrene.

Fra Danmark var vi blot atletikfolk, 15 stk., som havde taget turen. Fordelt på forskellig køn, alder og disciplin havde vi skabt en alternativ gruppe, men det skulle vise sig at blive en rigtig hyggelig og succesrig tur.

VM-billetten sikret

For mit eget vedkommende blev det en yderst givende tur. Da vi kun var 18 tilmeldte, var der to runder i stedet for tre (indledende, semifinale og finale). I indledende havde jeg trukket det lange strå, og var kommet i det langsomme heat. Dette var dejligt, da de første to i hvert heat gik direkte videre, og jeg derfor ikke behøvede at løbe mig fuldt ud, for at gå videre. Jeg vandt som ventet mit heat i 57,28 uden at anstrenge mig for meget, så det var efter planen.

På vej til sejren i indledende - 57.28.
Foto: Mathias Reedtz

To dage senere stod den på finalen, og jeg havde mærkværdigvis fået bane 5 – efter min mening den bedste, på trods af jeg ”kun” havde 6. bedste tid fra indledende. Men det var blot perfekt, og jeg skulle nu ud og kæmpe en vis ting ud af bikserne og gøre et attentat på VM-kravet (56.55). I opvarmningen følte jeg mig desværre rigtig flad, og havde svært ved at komme helt op i gear. Jeg valgte derfor at ændre på den løberytme jeg havde aftalt med Mikkel, så jeg satsede på en mere sikker rytme, som jeg havde prøvet flere gange, i stedet for at eksperimentere med noget nyt denne gang.

Koncentration inden løbet.
Foto: Lars Nielsen

Da jeg kom i gang med løbet, var jeg godt pakket ind af hurtigere løbere på begge sider, som jeg ”blot” skulle hænge på, så de kunne trække mig rundt. På trods af de lidt flade ben, gik løbet næsten fejlfrit og jeg formåede at vinde nogle placeringer på den sidste langside. Ind over målstregen var jeg nummer 3! Dette var ret overraskende da de andre i heatet havde personlige rekorder mellem 54 og 56 sek. ,og min nysatte rekord var blot 56.70. Men det gælder heldigvis om at være bedst på dagen, hvilket er min styrke, og det var det også denne gang. Ikke nok med en  overraskende 3. plads, så fik jeg også en ny personlig rekord på 56.40  sek. og ikke mindst en VM-BILLET!!!!

Det officielle resultat - sikke det lettede! Foto: Lars Nielsen

Billeder siger mere end ord.
Foto: Lars Nielsen

Optakt til u23EM

Kravet lød på 56.55 hvilket jeg kom pænt under på trods af fejl i løbet. Det betyder der er ENDNU mere at hente, hvilket giver go’ motivation. Sidste gang jeg fik en medalje til et internationalt mesterskab var i 2003 til ungdoms OL, så det var skønt endelig at være tilbage på skamlen. Og ikke mindst en perfekt optakt til u23EM som finder sted om to dage i Kaunas, hvor jeg er seeded som nummer 6. (mere om dette senere)

Tilbage på præmieskamlen. Jonna Tilgner (56.01), Vanya Stambolova (55.14) Sara Petersen (56.40)
Foto: Lars Nielsen

Tak for en rigtig god og hyggelig tur!!
Foto: Lars Nielsen

Resultat: DNS

d. 28. juni

I weekenden var hele træningsgruppen i Holland for at konkurrere. Der var ingen som udmærkede sig synderligt, og specielt ikke jeg selv. Under opvarmningen fik jeg mere og mere ondt i mit baglår, som har drillet det sidste stykke tid. Samme skade som afholdte mig fra at give sidste forsøg på OL-kravet sidste år. Jeg fik derfor et DNS(did not start) på resultatlisten.

Jeg var mange overvejelser igennem, da det som tidligere nævnt var en rigtig god bane og forholdene var intet mindre end perfekte. Ingen vind overhovedet, et godt felt og ca. 25 grader. Jeg ved jeg kunne løbe stærkere end jeg gjorde sidste weekend, og det kunne meget nemt blive denne weekend. Men ville det så blive mit sidste stævne denne sæson? Jeg vil aldrig finde ud af det, da jeg valgte at melde fra. Der er ikke noget ved at løbe, hvis jeg alligevel kun mentalt tør 95 %.

Om jeg kunne gennemføre løbet unden at forværre baglåret og var kommet hjem i en tid under 56,50 eller om jeg havde fået mere ondt efter 200 meter og derved både fået en dårlig tid og en forværring af baglåret, får jeg aldrig opklaret. Jeg håber blot jeg tog den rigtige beslutning og derved er i topform til Universiaden og U23em. Det er trods alt det der er sæsonens hovedmål.

Nu står den på en masse behandling og små joggeture for at få styr på problemet, og på søndag går turen så mod Serbien.

Lidt billeder fra landskampen:

Starten på 400 hæk, som endte med ny dansk rekord - 56.70
Foto: Ole Kvist

Opvarmning inden konkurrencen.
Foto: Ole Kvist

Start i Uden, Holland

d. 25. juni

I morgen er der afgang til Holland hvor jeg har fået start i Uden, som skulle være Hollands bedste bane og tilmed en af europas bedste 400 meter baner, så det ser jeg meget frem til.

Feltet er også lovende, så hvis vejrforholdene og benene ellers er klar på fart, håber jeg på endnu en sub 57 tid, gerne under 56,50

Startnr	Participant	Year	Club	PB
420	Marjolein de Jong	1981	Phanos	55.86
82	Michelle Carey	1981	IRL	56.19
29	Wenda Theron	1988	RSA	56.45
3	Sara Petersen	1987	DEN	56.70
57	Ilona Emilia Ranta	1982	FIN	57.90
138	Brona Furlong	1986	IRL	58.36
361	Marta Pape	1983	AV Generaal Michaelis	1.00.66
306	Roxanne Martin	1987	AV Attila	1.02.72
221	Nelleke Bosch	1989	AV `34	1.03.74
402	Myrthe Fonck	1987	AAC	1.03.82
254	Graciëlla Woutersen	1988	SV Continental Sport	1.04.96
448	Lonneke Derriks	1987	AV De Spartaan	1.04.96
240	Nina Mulder	1986	Fit	1.05.13
310	Marlijn van Houts	1985	Lopersgroep Deurne	1.06.65

Polski

10. juni 2009

Det var i dag rekorden skulle komme, men det blev ikke som forudset. Tiden var som sidst, omkring 57,6, men følelsen og mit humør var noget helt andet.
Jeg havde for en gangs skyld fået yderbanen, bane 9, så jeg skulle igen forme mit eget løb. Opvarmningen gik fint, og  benene var betydeligt mere friske end sidst. Jeg var klar til at løbe stærkt!
Da jeg kom ind på banen, fik vi af vide at de ville starte løbet 5 min før planlang men at startblokkene ikke ville komme før 5 min inden start. Så prøveløb osv. blev uden blok, hvilket også sagtens kunne fungere.  Der var utrolig meget modvind, så første gang kom jeg ikke over 1. hæk, da jeg simpelthen var for langt fra. Jeg skyndte mig tilbage for at få et mere, hvor jeg trykkede endnu mere til. Det fungerede godt, og jeg var nu klar til konkurrence.
Desværre var starteren ikke helt klar, så vi måtte ud i 4 omstarter før vi kom af sted, hvilket helt ærligt var lidt hårdt for koncentrationen. Men af sted kom vi endeligt, og ingen problemer op til første hæk. Ved anden hæk startede problemerne så desværre, da vinden havde lagt sig lidt, men jeg trykkede stadig så meget som i prøveløbet, så jeg kom alt for tæt på, og fik da også ramt på den kære træplade. Det samme skete på hæk 3,4,5, hvilket nok har kostet lidt kræfter i det samlede løb, men til gengæld fik jeg et flot hævet knæ i bytte.
Efter disse ikke helt optimale hække, havde jeg et par gode overgang i andet sving, men så skete det vanlige, jeg kiksede… Denne gang var det på 8. hæk, da modvinden nu havde taget til, og var hårdere end forventet, så jeg fik et skridt for meget, og en dårlig hækpassage som tak . Den sidste langside var faktisk ikke så dårlig, det eneste problem var, at alle passagerne blev med mit ”dårlige” ben, hvilket jeg tabte noget tid på. Men afstandsbedømmelsen var ganske fin, men der var ikke meget at stille på i den modvind.

Jeg blev vist nok nr. 5, og slog nogle med pr på 55 og 56 sek, så jeg kan kun være tilfreds. Havde jo selvfølgelig håbet på en pr, men i disse forhold var der ikke meget at gøre.

Det er utrolig hvor meget forskel der kan være i følelsen af et løb, selvom tiden er den samme. Der er stadig fejl, men jeg er fortrøstningsfuld - næste gang må være lykkens gang.. Og som Mikkel så fint siger, så er det slut med øveløb, fra næste gang gælder det! Og næste gang bliver til landskampen i Bosnien. 

Nu skal dagens vist afsluttes på polsk. Kælderen på vores hotel er en stripbar med poledancing, så det skal vi vist lige kigge lidt på. Mit knæ er heldigvis så hævet, at jeg ikke kan være med, måske jeg kan overtale Anne.... :)

Ak ja

7. juni 2009

Ak ja, det skulle heller ikke blive denne gang, jeg fik taget om min egen danske rekord. Jeg var ellers sikker på, at min nye plan over mit løb ville virke, og derved skabe rammerne for det perfekte løb, men det skete langt fra.

Jeg er snart træt af at finde på undskyldninger for, hvorfor rekorden heller ikke kom denne gang, så det undlader jeg. Jeg må bare konstatere at benene slet ikke var friske til konkurrence i går, og så kan man prøve nok så meget. Jeg vandt mit heat i 57,60 hvilket var vildt utilfredsstillende. Det dårligste løb denne sæson, hvilket jo bestemt ikke var meningen.

Jeg blev pisse sur og skuffet over mig selv efter løbet, men har nu bestemt mig for at komme videre og glæde mig til konkurrencen på onsdag i Polen i stedet for. Forhåbentlig er der lidt mere krudt i benene dér, så jeg kan gøre et redeligt forsøg på at krydse de 57.00.

Lidt billeder fra stævnet:

På vej mod sidste hæk

På vej mod heatsejr, efter et utrolig dårligt løb.

Selvom man løber langsomt kan man godt blive træt. Kys min bare r.. hvor er det surt at løbe langsomt.

Hvornår mon jeg lærer det?

1. juni 2009

Efter sæsonens tredje løb, sidder jeg med en meget ærgelig følelse her på hotellet efter stævnet. Jeg fik ikke den danske rekord jeg gik efter, og generelt var det ikke et løb der går over i historien som fremragende.

Jeg havde desværre fået bane 7, hvilket som jeg skrev om i går, ikke var en særlig god bane. Men det var nu mindste problem af de fejl jeg lavede i dag. Der var ingen på bane 8, så jeg skulle løbe fra spids. Kommandoen var på græsk, og da skuddet lød, havde jeg en fornemmelse af, at der blev skudt igen lige efter. Da jeg jo var i fart kunne jeg ikke bare stoppe helt og vende hovedet, så jeg stoppede bare med at trykke i banen ca 5 skridt, indtil jeg kunne høre at de andre stadig løb - tror jeg da. De næste 100 meter løb jeg og spekulerede om jeg er den eneste der løb, men besluttede mig selvfølgelig for at fortsætte. Ved 7. hæk kom jeg ALT for tæt på, på trods af den nye rytme som netop skulle modvirke dette. Jeg tabte en masse tid ved dette lille stunt og modstanderne kom næsten op på siden af mig. Ved 8. hæk kunne jeg se de to piger fra bane 5 og 6, og da de ikke fejlede ved forrige hæk, kom de med noget højere fart og rykkede også forbi. Jeg formåede at komme op i fart igen, men havde ikke kræfter til at hente dem. Jeg endte som nr. 3 i mit heat med 57,22.

Jeg har senere set øbet igennem på video, og der er ufattelig mange steder jeg kan hente noget, så måske 57,22 slet ikke er så ringe endda, når man ser på hvor skidt løbet blev gennemført. Og hvad har jeg så lært af dagens begivenhed? I hvert fald at jeg igen skal forsøge mig med en ny rytme, for denne her virker godt nok ikke... og så det man får af vide første dag man kommer til atletik - hvis man tror der er tyv, løber man videre indtil man klart og tydeligt hører et skud. Ikke noget med at standse lidt op, for så har man allerede tabt der!!! Det husker jeg lige til næste gang, og så kommer min hurtige tid forhåbentlig snart. 

Men nu hvor jeg ikke kan finde ud af at sætte pr, var det godt Peder var med. Han satte en flot pr med 15,60 i sæsondebuten.. Det så rigtig godt og lovende ud..