Marokko
d. 18. juli
Lige nu befinder jeg mig i Tanger i det nordlige Marokko. Det var en besværlig rejse fyldt med uheld og ventetid, men mere om dette senere.
Først vil jeg lige afslutte den tur vores træningsgruppe havde til Frankrig/Italien. Efter stævnet i Frankrig kørte vi videre til Italien, hvor vi skulle være en uge, og løbe nogle stævner. I Celle Ligure i Italien var der stævne efter et par dage. Ud fra startlisten lignede det, at der kun var én jeg skulle kæmpe mod. Det var en amerikaner, som havde en personlig rekord lige omkring min, men som til gengæld havde løbet den i år.
Selve løbet gik rigtig godt, og jeg havde nogle ting fra løbet i Frankrig som skulle rettes og ellers en anden rytme som skulle prøves. Hvorfor tiden ikke blev bedre forstod jeg ikke rigtig. Jeg løb 57.76, selvom jeg syntes løbet var meget bedre end i Frankrig. Jeg troede selv jeg havde løbet omkring 57.0, men uret stoppede desværre først et lille sekund senere. Ved nærmere analyse af løbet fra videooptagelsen kunne jeg se, at der ikke var nogle enkelte elementer som havde gjort tiden ikke var hurtig nok, det var hele løbet som blot ikke var i den intensitet som det skulle være. Det var som om der manglede 2 % i hele løbet.
Så selvom tiden var lidt skuffende var jeg ikke slået ud. Næste gang skal jeg bare op i gear fra starten.
Et stort gedemarked
Og denne næste gang er faktisk i dag. Som sagt befinder jeg mig i Marokko, og jeg skal løbe i aften kl. 18.35 (19.35 dansk tid). Jeg skulle egentlig været ankommet til hotellet d. 16, men tingene bliver ikke altid som man regner med. Første forhindring kom i toget på vej til KBH da dsb ikke kunne få gang i togene, så jeg startede med at blive en lille time forsinket. Dette gjorde, at det ville blive lidt presset med at nå flyet, men jeg måtte jo bare håbe på det bedste. Da jeg næsten var kommet til Kastrup ringede min manager fra USA og sagde at jeg først skulle med flyet dagen efter, da der havde været problemer med aflysninger og overbookninger, så der var ikke noget valg, end at tage den billet de ville tilbyde mig – kl 06.30 næste dag. Men det var også ok, for jeg var som sagt ikke sikker på at jeg kunne nå flyet på det oprindelige tidspunkt.
Startnummer og adgangsskilt
Da jeg endelig sad i flyet den næste morgen, var jeg selvfølgelig noget træt, men glædede mig til at komme ned og slappe af på hotellet. Men men men, forhindinger blev der mange af. Ifølge den nye plan skulle jeg være på hotellet i Tanger kl. 15, og skulle ud og have en let træning og ellers bare slappe af til dagen efter. Men da jeg landede i Tanger lufthavn – kun en halv time forsinket – skulle jeg lige gennem paskontrollen. Jeg har desværre den evne altid at vælge den forkerte kø, og det gjorde jeg også denne gang, så det tog mig lidt over en time at komme gennem, men sådan er det jo nogle gange.
Da jeg så kom ud i ankomsthallen, opdagede jeg at der ingen var til at hente mig -lidt et problem da jeg ingen numre eller kontaktmuligheder havde til arrangørerne. Jeg ventede en times tid, og begynde så at blive noget urolig. Jeg kunne ikke bare tage en taxa, for vidste ikke hvor han skulle køre mig hen – og der var heller ingen som kunne engelsk. Jeg var derfor nødt til at ringe og vække min manager i USA, så han kunne ordne det. Efter en masse samtaler og ringen frem og tilbage kom der en mand og hentede mig – på det tidspunkt havde jeg siddet og ventet i en lukket lufthavn ude på landet i 4 timer!! Klokken var nu blevet 18, og tålmodigheden var på et meget lille sted. Jeg troede nu at jeg kunne blive kørt hurtigt til hotellet og få slappet af, men nej. Da vi skulle af sted, kunne bilen ikke starte, og den kommende time kunne jeg sidde og kigge på 3 mænd i kjoler som løb rundt om bilen og trykkede på alle knapper. Men de fik det løst og NU var jeg klar til at komme til hotellet. Dette skete også efter 5 timer og et enkelt møde med et vejskilt. Jeg ankom til hotellet kl. 23, så det endte med at blive en noget længere rejse end planlagt.Jeg har nu lovet mig selv aldrig at tage til Marokko alene igen, det holder mine nerver ikke til.
Forhåbentlig under 57,0
Men her dagen efter, og efter en god nats søvn er hovedet friskt igen og jeg ser frem til konkurrencen i dag. Jeg har desværre fået bane 1, men sådan er det, når man kommer til et sort stævne og ikke har fået løbet så mange løb i år. I heatet er der to marokkanere, som har løbet hhv. 56.07 og 56.57, to amerikanere på 55.50 og 55.60 og en ukrainer på 55.70. Så jeg skal stramme ballerne, men det har jeg nu også tænkt mig. Jeg har haft nogle gode træningspas den sidste uge, så hvis bane 1 ikke skaber for mange problemer, håber jeg på en tid under.
57,95
d. 4. juli
Som jeg skrev tidligere, havde jeg min sæsondebut på 400 hæk i dag. Det skete i franske Chambery, hvor der blev afholdt et stævne kun med hækkeløb. Da jeg ingen årsbedste havde før i dag, kom jeg desværre ikke i det bedste heat, men det gjorde nu heller ikke så meget, da jeg så nemmere kunne fokusere på mit eget løb.
Forberedelserne til dette løb havde været langt fra perfekte, jeg begyndte faktisk først at løbe for 2 uger siden, og mange atleter og ikke mindst behandlere, havde også ytret sig om, at det var meget optimistisk at begynde med konkurrence allerede. Men Mikkel og jeg er optimistiske mennesker, så der var ikke så meget at være i tvivl om.
Faktisk havde jeg min egentlige sæsondebut sidste weekend til DT 2. runde, hvor jeg løb 200 m og 400 m. På det tidspunkt havde jeg løbet intervaller to gange og været i pigsko én gang, så jeg var noget nervøs for udfaldet. Men det gik ganske fint, løb tæt på personlig rekord på 200 m og på 400 m var jeg lidt for nervøs, så fik ikke lagt hårdt nok ud, og tiden bev derfor ikke noget særligt. Dog viste stævnet mig, at jeg var i ganske god form, på trods af jeg intet rigtig sprint-træning havde lavet, men det var jo blot positivt.
Chambery
d. 4 juli
Jeg skynder mig at undskylde for at der ikke har været opdateret, nu hvor jeg lovede det i sidste update. Men men men, der er som sædvanlig fart på i mit liv, så har ikke haft tiden til det.
Men det får jeg i aften eller i morgen, så der kommer en længere opdatering af den sidste måned, hvor der jo faktisk er sket en masse.
Jeg kan dog lige hurtigt berette, at jeg havde første stævne på 400 hæk i dag, hvor det blev til 57.98 - det var ganske godkendt, men mere om dette senere.
Ophævelsen af tyngdekraften
d. 2 juni
I morgen tager jeg den lange tur til hovedstaden, en tur jeg efterhånden kender ret godt. Denne gang har det dog intet men nye indlæg eller fotoshoots at gøre, men et træningspas på et specielt løbebånd. På Panum instituttet har de et anti gravity løbebånd, som på en eller anden måde kan fjerne belastning på fødderne. Så vidt jeg ved, er det en stor pose som kommer rundt om løbebåndet og som sidder tæt ved livet, og herefter må noget af luften suges ud og erstattes med noget andet, som gør at man kan løbe med ned til 10 % af sin kropsvægt.
Som man kan høre ved jeg ikke meget om det, men det bliver spændende at prøve, og så skal jeg selvfølgelig nok skrive lidt om det - og forhåbentlig også med billeder.
Anti gravity løbebånd - her med Paula Radcliffe på
I går havde jeg min første lille løbetur på en kilometer og i morgen står den så på 30 min jog med 25-50 % af kropsvægten. Dette gør forhåbentlig at jeg kan få mere fart på og belaste åndedrættet noget mere, og uden at gøre skade på foden.
Billeder fra Sydafrika
D. 13. maj
Nedenfor lidt billeder fra Sydafrika - bedre sent end aldrig
På besøg hos en hurtig fætter.
Hjemme igen
D. 13. maj
Efter en lidt lang hjemtur, er jeg endelig hjemme i Danmark igen, og denne gang i længere end to uger. Efter tre uger i Sydafrika og 10 dage i Italien, glæder jeg mig nu til at være lidt hjemme. Jeg nyder utrolig meget at være på træningslejr, men nogle gange er det bare dejligt at sove i ens egen seng og se dansk tv.
Træningslejren i Formia var en lidt speciel én af slagsen. Jeg havde lige fået konstateret træthedsbrud i foden inden afrejse, og var derfor blevet nægtet løbetræning i 6-8 uger. De 3,5 af dem er nu overstået, hvilket kan være over halvvejs, men kun tiden vise om det er vokset ordentligt sammen.
