Danmarksturneringen finalen 2007
18. august 2007 på Østerbro
Årtes DT finale løb af stablen på Østerbro stadion, og vi glædede os alle til at give Sparta tæsk på deres hjemmebane. Vores hold var til det og vi troede alle på det. Desværre ville mit baglår ikke være med, og 4 dage inden finalen fik jeg totalt løbeforbud, og kunne derfor desværre ikke stille op. Vores chancer for at slå Sparta var nu væk, hvilket jo selvfølgelig var ærgeligt, men så måtte vi bare få en flot 2. plads.
Og det gjorde vi også. 1900s piger fik sølv, hvilket var rigtig flot, da vi havde flere skader.. En ting vandt vi dog, og det var festen bagefter - hvilket jo også var det vigtigste ;)
Champagne til de yngste af Århus 1900 AM's piger
Foto: Henning Hoffmann
Tak for en god dag piger og en fed fest..
Hilsen en stolt holdleder...
Store DM 2007
4.-5. august 2007 i Odense
100 meter:
Dansk mester på 100 meter !
I indledende heat blev til forbedring af min personlig rekord med 0,01 sek. I finalen blev det til endnu en forbedring, og min nye pr lyder nu på 12.07. En rigtig god tid, når man tænker på at jeg ikke kunne træne ordentlig op til DM pga. et dårligt knæ.
Indledende heat på 100 meter
Foto: Henning Hoffmann
Reslutatliste på 100 meter finale
Foto: Henning Hoffmann
4 x 100 meter
På den korte stafet blev det til sølv, hvilket var fint, da vi havde et afbud på vores 1.tur på selve dagen. Sparta havde et rigtig godt hold, og var ikke til at røre. Tillykke til Spartas piger.
Anne, Cecilie, Sara og Marie-Louise
Foto: Henning Hoffmann
400 meter hæk
Om søndagen skulle jeg løbe 400 hæk, og jeg var lidt spændt på det, da jeg slet ikke havde løbet over en hæk siden U23EM. Det gik nu fint nok, selvom der ikke var noget at skyde med de sidste 100 meter. Jeg vandt for 6. år i træk, og min træningspartner Ina Marie blev flot nr. 2.
400 m hæk
Foto: Henning Hoffmann
4 x 400 meter
Dagens sidste øvelse var 4x400. En distance hvor vi skulle kæmpe med Sparts piger. På papiret så det tæt ud, og det blev det også. Og dog... Vi vandt med ca. 30 meter, og det var en dejlig afslutning på et velarrangeret stævne.
Marie-Louise og Cecilie
Foto: Henning Hoffmann
Her sidder vi og er lidt trætte....
Ina, Sara, Marie-Louise og Cecilie
Foto: Henning Hoffmann
Savo Games 2007
22. juli 2007 i Lapinlahti, Finland
Stævnet i Finland blev desværre ikke som jeg havde håbet. Det var ved dette stævn min VM-billet skulle have være indløst, men i stedet løb jeg rigtig dårligt. Småskader havde de sidste par uger ødelagt min træning, og det viste sig tydeligt ved stævnet. Æv æv
400 m hæk
1 Ionela Manolache ROM 56,66 sek. SB
2 Dominique Darden USA 56,90 sek.
3 Ilona Ranta FIN 56,95 sek. SB
4 Sara Petersen DEN 58,23 sek.
5 Corri-Ann Campbell-Fell CAN 61,79 sek.
European Athletics U23 Championships
12.-15. juli 2007 i Debrecen, Ungarn
Det Danske hold i Debrecen
Foto: Mikkel Larsen
Her ses vores hold til åbningscermonien i Debrechen.
400 meter hæk indl.
Da vi kun var 22 deltagere på 400 m hæk blev semifinalen aflyst, og det var derfor meget vigtigt at løbe godt i indledende. Jeg skulle helst blive blandt de to første, for så ville en finaleplads være sikker. Efter et okay løb kommer jeg ind som munner 2 i mit heat med tiden 57,56 sekunder, og er derved klar til finalen.
Resultatliste i PDF format:
400 meter hæk indl.
400 meter hæk finale
Forberedelserne var gået godt, og Mikkel og jeg havde aftale præcist hvad og hvornår jeg skulle lave de forskellige ting. Alt gik også efter planen og jeg følte mig sikker på at godt løb. Mit mål var en tid på 56.50(OL og VM krav).
Desværre blev det slet ikke som jeg havde forventet. I opvarmningen vred jeg om på foden og så pludslig det hele gå op i røg. Vi valgte dog at tape foden op og give det en chance. Opvarmningen blev selvfølgelig ødelagt af mit uheld, men dt var der ikke noget at gøre ved.
Da jeg kom ind på banen førte jeg mig egentlig klar, og mærkede ikke noget til foden, men da skudet lød ogjeg begyndte at løbe kom smerterne frem igen. Efter 2. hæk blev det rigtig slemt, og det var nu are en kamp for at komme helskindet hjem. Jeg blev en skuffende nr. 6 i sluttiden 57,52 sekunder, hvilket jo under ingen omstændigheder matchede mine forventninger eller håb.
Men sådan er sport en gang imellem, så jeg må bare rejse mig igen og kæmpe videre.. Jeg skal nok få tag om det krav......
Resultatliste i PDF format:
400 meter hæk finale
VM-håbet vokser for Sara Petersen
23. juni 2007 i Jyllands-Posten
Europa Cup-landskamp
Sara Petersen fik mere ud af lørdagens Europa Cup-landskamp i Odense end de fleste.
Med tiden 57,01 på 400 meter hæk satte Århus 1900-løberen ikke alene dansk rekord, men kan pludselig tillade sig at drømme sødt om en billet til seniorernes VM.
Årets største stævne finder sted i japanske Osaka i august, og inden da skal Sara Petersen klemme sig ned på 56,50 for at opfylde kvalifikationskravene.
»Det gik fantastisk godt. Mit primære mål for sæsonen har været at sætte dansk seniorrekord, men derudover går jeg da og kigger på 56,50. Det ville være dejligt at komme med til VM. Jeg kan ikke gøre mig gældende i det selskab endnu, men jeg kan høste en masse erfaring, som kan give mig fordele senere,« påpeger Sara Petersen, der har kunnet mærke den gode tid komme.
Gode vejrforhold
»Jeg har været i god form, men har ikke ramt et løb med gode vejrforhold som i dag. Jeg har haft en periode uden skader og med god træning, og jeg er også blevet mere målrettet i mit arbejde end tidligere. Jeg har rykket mig mentalt, men jo ældre man bliver, jo bedre skal man også blive til den del af gamet. Jeg har lært at være 100 procent klar til hver træning.«
Indtil videre kan 20-årige Sara Petersen se frem til U23-EM som sæsonens største opgave, og som sportschef i Dansk Atletik Forbund advarer Lars Nielsen også omgivelserne om at sætte for store forventninger om VM-deltagelse til det unge stortalent.
»Det her resultat er helt vildt flot, Sara er i kanonform, men at nå ned på en VM-tid er nok lige at stramme den. Der er dog ingen grund til at afskrive chancen, for hun løber altid hurtigst midt på sommeren, men lige nu skal hun bare glæde sig over rekorden og så måske satse på at nå ned på 56,50 i løbet af næste sæson, så hun kan komme med til OL i Beijing på talentparagraffen,« bemærker Lars Nielsen.
Svedig over hækken - stilren udenfor banen
30. april 2007 i Århus Stiftstidende
Sara Petersen er ikke en helt almindelig 20-årig pige, selv om hun umiddelbart ser sådan ud.
Af Camilla Kjærgaard Olesen, caol@stiften.dk
Med langt lyst hår, hvide cowboybukser, en sort og grøn top og moderigtige ørenringe ligner hun en ganske almindelig 20-årig pige.
- Jeg har ikke lyst til at være en sportsbøv i kondisko og joggingbukser. Jeg kan lide at gå på kaffebar med veninderne, shoppe og få lavet negle. I det hele taget at være en helt almindelig 20-årig, siger Sara Petersen.
Men hun kan nu ikke løbe fra, at hun ikke er "helt almindelig." Hun er et stort talent indenfor hækkeløb, og det helt store mål er OL næste år i Beijing.
Når hun ikke sveder over hækken, gør hun et stort løbenummer ud af at være klædt så moderigtigt og smart som muligt.
- Der er ikke noget værre end at være hende der, der løber. Ligesom der er fordomme om etniske kulturer, er der også om sportsfolk, smiler Sara Petersen.
Igennem teenageårene er det blevet til rigtig mange nej'er til vennerne, når de skulle på drukture. Imens de andre festede, løb Sara Petersen væk fra den mere normale ungdom.
Det har indimellem irriteret hende, at hun skulle melde afbud til de sjove ting og bruge tid på sure træningstimer, men når først de gode resultater var løbet ind, måtte hun i sine yngre år konstatere, at det var hele sliddet værd.
Nej til studenterfester
Sådan er det også i dag. Men med tiden har hun lært at abstrahere fra, at folk ikke forstår, hvorfor hun gider bruge så meget tid på at springe over nogle hække på den rustrøde løbebane.
Sara Petersen drømmer om at være med ved OL i beijing næste år. Det koster mange afsavn, især når man som hun om få uger bliver student. Men 1900-løberen står ved sit valg. Fordi det er hendes eget. Foto: Kim Haugaard
Hvis hun har en enkelt fridag, er det selvfølgelig rart, men hviler løbeskoene sig i en længere periode, begynder hun at kede sig og kommer tit til bare at sove på de tider, hvor hun plejer at spurte rundt.
Fri fra løbeturene kommer hun heller ikke til at holde, når hun sammen med sine klassekammerater på Team Danmark-linjen på Marselisborg Gymnasium får huer på hovederne til sommer. Mens de andre skåler i de grønne flasker og skråler ud af lastbilen, må Sara Petersen indse, at hun må nøjes med at skåle i sodavand og ikke kan se tilbage på de mange studenterfester, men i stedet på træning og et stævne.
Hun skal nemlig løbe konkurrence dagen efter den traditionsrige lastbiltur.
- For mig er det ikke et stort tab. Der er nogle af mine klassekammerater, der har sagt, at jeg lige må tage og slappe lidt af. Men jeg forsvarer mine holdninger, for jeg har selv valgt det, jeg gør. Folk skal ikke blande sig i mine beslutninger, lyder det bestemt fra den 20-årige hækkeløber.
Så længe hun er midt i en sæson, må hun sige pænt nej tak til Bacardi Breezer, Smirnoff Ice og øl. Hun ønsker ikke at bruge så meget af sit liv på at træne og så smide det hele væk i løbet af en enkelt aften i byen. Til gengæld skal hun have afløb for de mange "jeg kan ikke, jeg skal løbe" mellem vinter- og sommersæson. Her giver hun den gas i byen som alle andre unge, men det er ikke noget, hun har den store hang til, for så havde hun ikke valgt at løbe.
- Mit liv er ikke slut om 10 år, så jeg skal nok nå det. Det er med at gribe chancen, mens den er der og tage imod de gaver, der kommer til én, og derfor har jeg valgt at fokusere på mit løb, smiler Sara Petersen.
I byen på sodavand
Dog er det ikke sådan, at hun isolerer sig derhjemme en lørdag aften. Hun kan godt finde på at tage i byen, men så står den naturligvis på sodavand.
Med årene er vennerne blevet flere og flere inden for sporten og færre og færre udenfor. Hun har det nemmere med, at dem, der er omkring hende, forstår, hvad det er, hun gør. Men indimellem nyder hun også at være sammen med en veninde, der ikke lige nødvendigvis spørger til, hvordan det går med hendes løb og OL-ambitioner.
Når hun får sin studenterhue, vil hun bruge det næste år på at træne seriøst. Men hun er også ambitiøs med sin uddannelse. Hun vil nemlig gerne læse til ergo- eller fysioterapeut.
Inden da bliver hun dog nødt til at skaffe sig et job. Hun håber at kunne få et på omkring 20 timer om ugen, men det må ikke være for hårdt, så hun bruger for meget energi på det i forhold til sin sport.
- Det bliver dejligt at være frisk til hver træning. Der er ikke en eller anden åndssvag aflevering eller andet, der skal laves, og det glæder jeg mig til. Nu gider jeg ikke gå i skole mere. Men efter OL regner jeg med at gå i gang med at læse. Jeg vil gerne ud at være sammen med nogle almindelige mennesker. Og det er dejligt at have noget at falde tilbage på, lyder det fornuftigt fra hækkeløberen.
Dejligt med skader
Da hun gik i folkeskolen, kunne hun næsten glæde sig over, at en skade kunne finde på at dukke op.
Så havde hun mere tid til at leve normalt som sine jævnaldrende. Men sådan har hun det på ingen måde nu. Efter hun har valgt at fokusere 100 procent på sporten, bliver hun frustreret af at se ugerne løbe fra hende. Hvis hun ramler ind i en skade nu, får hun lyst til at grave sig ned i et hul, for så kan hun godt droppe planerne om at komme med til OL i Kina.
Med tiden er hun blevet bedre til at lytte til sin krop og have en god dialog med sin træner, Mikkel Larsen, om, hvad der er vigtigt for hende, så hun undgår at løbe ind i småskaderne, som hun ofte i vinterperioderne har været plaget af.
Hun er træt af skadesperioderne, men nyder at have en enkelt fridag en gang imellem.
Laster: Junkfood og chokolade
Når der en sjælden gang er plads til det mellem de 6-10 træningspas om ugen, holder hun af at gøre noget uvant.
- Jeg elsker at ligge hjemme i min seng og spise junkfood og chokolade. Det er fantastisk, fordi det er så stor en modsætning til, hvordan jeg normalt lever. Jeg kan også godt lide at tage ind til byen sammen med en veninde og tømme dankortet, griner Sara Petersen, mens hendes sandwich med kalkun, bacon og masser af salat står urørt på bordet og venter på, at hun sætter tænderne i den.
Men at bruge tid sammen med folk, hun holder af, er i højsædet, når hun skal gøre noget udenfor de mange spring over hækkene.
Ikke nok med, at hun er en atypisk 20-årig på grund af sit store hække-talent. Hun hader faktisk at træne hårdt til trods for, at hun ofte gør det.
- Der er ikke noget værre end rigtigt møgvejr. Og jeg tænker nogen gange: Ej, det her gider jeg altså ikke. Men jeg fører det aldrig ud i livet, for jeg ved, at det kræver, at jeg træner sindssygt hårdt også i regn. Men noget af det værste min træner kan sætte mig til er at lave udholdenhedstræning, smiler Sara Petersen.
Indtil videre har den hårde træning givet hende en guldmedalje til ungdoms OL i 2003, men selv om det var fedt at høre nationalmelodien tordne ud i højttalerne, og guldet var et kæmpe højdepunkt i karrieren, var hun alligevel ikke tilfreds med det tekniske i løbet.
Det var hun til gengæld til junior VM i Kina sidste år. Her blev hun kun nummer ni, men løb en fantastisk tid på 57,65 sekunder i 400 meter hæk, som stadig er hendes rekord.
Turen i det kinesiske gav hende ikke kun en god sportslig oplevelse. På det menneskelige plan fik hun flere aspekter i sit eget liv sat i perspektiv.
- Jeg har set folk ligge på gaden. Nogle gange kan det give stof til eftertanke, når jeg brokker mig over, at jeg skal ud at løbe, når jeg har set folk kæmpe for at overleve. Så finder man ud af, hvor godt vi egentlig har det i Danmark. Og jeg sætter stor pris på de oplevelser, lyder det fra Sara Petersen.
Hurtigt hjemmefra
Hun havde som 18-årig også lyst til at finde ud af, hvordan det var at flytte fra forældrene, der bor i nærheden af Arena.
Hun tog derfor sine løbesko og træningstøj i en kuffert og flyttede til sportskollegiet her i byen. Her bor hun sammen med andre sportsudøvere. Det har vist hende, at der følger ting som indkøb af toiletpapir, rengøring, tøjvask og madlavning med i en flytning. Men det har samtidig været godt for hendes modenhedsproces, som hun kan bruge sportsligt, mener hun.
Til sommer flytter hun sammen med sin kæreste, der også er løber i Aarhus 1900, men dog ikke på Sara Petersens niveau.
Da hun var yngre, var hun også vant til at høre om løb. Det var nemlig hedes storebror, der for cirka seks år siden tog hende med til sprinttræning. Her opdagede trænerne, at hun havde et talent, de kunne bygge videre på. Men det er ikke fra forældrene, de har løbeglæden. De har nemlig aldrig haft løbesko på til det formål deres børn har.
Forældrene sendte hende, inden løbekarrieren startede, til alverdens sport. De har altid spurgt hende, om det hele nu også var de mange sure træningstimer værd. Og hendes svar har altid været ja. Så længe det bliver ved med at være sådan, fortsætter hun med at løbe. Det bliver derfor ikke foreløbig, at forældrene kan stoppe med at rejse verden rundt sammen med datteren. De tager nemlig med hende ud til de fleste stævner.
Og det største af det hele ville være, hvis de kan tage med hende til Kina næste år....
