Samarbejdspartnere
Sponsor
For at kunne gøre det muligt at satse på atletikken har jeg forskellige sponsorer.
Spar Nord: Min bank hjælper mig økonomisk, så jeg ikke behøver at arbejde alt for meget. Unden deres støtte ville det ikke være muligt at prioritere som jeg gør.
Puma: I 2007 skiftede jeg til PUMA, hvilket jeg er rigtig glad for. PUMA hjæper mig med tøj og sko. PUMA er først de seneste par år kommet rigtig frem herhjemme, men jeg er slet ikke i tvivl om at de nok skal blive en stor spiller i den danske atletikverden da PUMA er et rigtig fedt mærke, som jeg er stolt over at repræsentere.
Aarhus 1900: Min klub hjælper mig på alle de måde de kan, og det er jeg virkelig taknemmelig for. Havde det ikke været for deres støtte, er jeg ikke sikker på at jeg havde opnået de resultater jeg allerede har på mit cv.
Dansk atletik forbund/Team Danmark: Det er nok primært mit forbund som jeg skal takke, men selvfølgelig også indirekte TeamDanmark. DAF er min primære økonomiske støtte, og hjælper altid ved træningslejre og ved andre uforudsete økonomiske forhindringer. DAF har støtte mig al den tid jeg kan huske, og havde jeg ikke haft DAF at falde tilbage på, har jeg svært ved at se hvordan jeg skulle opnå de store resultater som jeg allerede har opnået og dem jeg gerne skulle opnå i fremtiden.
Tak alle sammen for jeres hjælp og støtte.
Idrætsmedicinsk Team
IMT i Århus hjælper mig med at tolke kroppens signaler. De står altid til rådighed med fysioterapi (Gitte og Bo), massage (Klaus og Gitte), lægehjælp (Sven Erik) og ikke mindst kiropraktik (Jan Anders). Er der bare det mindste galt kan man få hjælp, hvilket er uundværligt i sportsverdenen.














