Fotograf: Tuala Hjarnøe

Resultater af felttest

d. 17. december 2011

Felttesten blev, som forventet, ikke den store PR-fest for mit vedkommende. Jeg lå lige under mit tidligere niveau i alle øvelser, hvilket formentlig er resultaterne af den sidste måneds meget hårde træning.


Flyvende 30 m Stående længde Kuglekast Squatjump CMJ Frivend Bænk
2010 3,25 sek 2,64 m 15,80 m 46 cm 55 cm 80 kg 50
2011 3,38 sek 2,58 m 14,74 m 44 cm 54 cm 75 kg -

Generelt føltes min krop rigtig tung i torsdag, da vi blev testet. Men som jeg allerede havde sagt inden, så forventede min træner og jeg heller ikke forbedringer. Jeg er sikker på jeg er foran, sammenlignet med sidste år, det kan bare ikke lige ses i testene. Den type vintertræning jeg laver i år, hvor jeg kan løbe, er noget hårdere for kroppen, end det er at stå på en crosstrainer.

Noget som bekræfter mig i, at jeg er rigtig godt kørende alligevel, er de intervaller jeg løber for tiden. I dag blev det til 3x250 m med hække, og har aldrig løbet så godt på dem, som jeg gør lige nu. Så lidt positivt er der at spore her i juletiden.

God træning til jer alle.