Profil
Om mig
Mit navn er Sara Slott Petersen og jeg er 22 år. Jeg blev matematisk student fra Marselisbirg gymnasium i 2007, arbejdede derefter som lærervikar på en folkeskole. I september 2008 blev jeg optaget på Ernæring og Sundheds-uddannelsen i Århus, hvor jeg formegentlig skal være de næste 4 år.
Jeg startede til atletik da jeg var 14 år, og fandt hurtigt ud af at jeg havde talent for at løbe. Jeg startede med at træne under Erik Barslev, og opnåede lynhurtigt gode resultater, og hvis man skal finde et højdepunkt må man sige at guld ved Ungdoms OL i 2003 i Paris (400 m hæk) vil være et godt bud. De seneste par år har jeg trænet under Mikkel Larsen, som er en relativ ny og ung træner, men det har bestemt ikke vist sig som en ulempe. Indtil videre er min udvikling kun gået den rigtige vej, og toppede i år med danske seniorrekord (56.70 på 400 m hæk)
Målsætningen for 2009 er at klare kravet til VM i Berlin. Kravet lyder på 56,55 sekunder. Så nu tæller jeg lige så stille ned.. 15 1/100 mangler!!!
Tildelte priser
Team Danmark og Bestseller - årets OL-håb
Ved årets sportsshow i Herning var jeg nomineret til Bestsellers nye pris: Årets olympiske håb.

DR's show "Sport 2006"
Som man kan kan se på billedet var jeg så heldig at vinde prisen, hviklet har gjort det muligt for mig at få så gode forberedelser frem mod OL som muligt. Sammen med Bestseller forsøger jeg også at skabe så optimale betingelser mht. arbejde, træning og træningslejr og det private liv som muligt. Udover den hjælp de tilbyder, var det selvfølgelig også en stor oplevelse at høre sit navn blive råbt op som vinder. En følelse jeg selvfølgelig håber på at opleve flere gang i min karriere.
Den gyldne Puma
I 2008 modtog jeg prisen - Den gyldne Puma - som er en pris til den bedst danske atletikudøver. Der uddeles både en til kvinderne og mændene. Man får prisen på grundlag af sidste års sæsonen. Min klubkammerat Joachim modtog den for herrerne og jeg fik den hos kvinderne. Jeg var oppe mod navne som Christina Scherwin, Rikke Rønholt og Annemette Aagaard, så det var virkelig en overraskelse at det var mig der fik den. Men et dejligt skulderklap, og så må jeg jo få mit livs sæson i år, så jeg kan få den igen næste år.
Årets ungdomsudøver
Jeg blev for 2. år i træk kåret som dansk atletiks bedste ungdomsudøver. En pris som jeg sætter rigtig meget pris på, da det jo er forbundet der beslutter hvem der vinder, så det betyder vel at de lægger mærke til og påskynder mine resultater.
















