Træningsweekend i Malmø
8. Februar 2009
Efter nogen hårde konkurrencer har jeg brug for at få lidt ro, og finde ud af hvorfor jeg på nuværende tidspunkt ikke løber hurtigere.
Derfor tager jeg en weekend til Malmø sammen med Poul for at få det hele på plads! Derefter håber jeg på at jeg ved mere og at jeg endeligt kan føle mig mere frisk!
Det kan ikke passe at jeg for første gang i min karriere ikke kan få en PR!!
Håber på at vende stærkt tilbage i så jeg kan komme til Torino sammen med de andre dygtige atleter der allerede har kvalificeret sig!
Træningsweekenden var meget effektiv. Træningen i Malmø gik ikke helt som ønsket, men vi fandt frem til hvorfor jeg løber som jeg gør og hvad der kan ændres på. Det var en hård weekend med mange træningspas, men i de efterfølgende træninger har jeg haft en hel anden energi og føler endelig den lethed jeg sådan har savnet. Nu bliver det så spændende at se hvordan det kommer til at gå til de næste konkurrencer! Jeg har en super god fornemmelse.













