Fotograf: Asbjørn Sand, www.asbjornsand.com

Udemærket DM - inde i Skive

25. februar 2008

Forrige weekend var der DM i Skive, i Danmarks første indendørshal med 200m rundbane.

Det var et super arrangement og en rigtig flot hal, desværre bare lidt for kold for lille mig.

Jeg havde planlagt at gøre et sidste forsøg på den danske rekord på 60m hæk, og jeg følte mig også super klar på de hurtige baner!

Desværre gik det ikke helt som ventet, da jeg efter et super hurtigt løb ramte ind i næstesidste hæk, og kom for hurtig ned efter sidste, hvilket resulterede i, at jeg snublede over målstregen...

Dette gav trods alt en tid på 8,50 endnu engang, men jeg er overbevist om at den havde været hjemme, så ærgede mig ekstra meget!

60m finale- Anna Olson, Mig, Maria Severin
60m finale- Anna Olson, Mig, Maria Severin
Foto: Kim Gudmand

Jeg havde for sjov valgt at stille op på 200m, for lige at indvie den nye hal, og det gik sådan set også udemærket.

Forbedrede min indendørs PR fra 25,85 til 25,75, men nøj hvor var det hårdt!!

Noget der måske skal nævnes er, at banernes sving ikke var helt optimale idet, de har en ret stejl opløbsstrækning ind i svinget, og det samme på vej ud.

Så når man er ved at dø i benene, og lander i et hul, er der ikke så meget at gøre. Havde ellers en rigtig god fight med Anna Olson :)

60m finalen
60m finalen i go stil over målstregen som nr.2 7,77sek.
Foto: Kim Gudmand

Om søndagen var jeg ekstra spændt på min 60m, da jeg havde planer om at jeg skulle forbedre mig væsentligt, nu hvor kallur har lavet VR på 60hæk på 7,68!!

Ville virkelig gerne kunne løbe det samme på en flad, meeen, det måske en liiidt for høj målsætning trods alt!

Over nat var jeg blevet rigtig forkølet, så det var jeg ret træt af, men benene fejlede jo ikke noget, så den måtte bare få alt den ku trække.

I indl. kom jeg i heat med Anna Olson og Julie Scherrer, så det skulle være hurtigt hvis jeg sgu ha en chance.

Fik en fantastisk start, og lå ret meget foran, hvilket jeg selv nærmest blev chokeret over!!

Men det var en super fed fornemmelse, så jeg kæmpede bare videre, og kom ind foran de to andre i tiden 7,78! Ny PR med 8/100!

Lige pludselig var jeg favorit i finalen, hvilket jeg næsten ikke kunne tro!

I finalen fik jeg en halvskidt start, men kæmpede lidt mere i sidste ende, så forbedrede mig endnu 1/100, så min PR nu lyder på 7,77!

Så det var et rigtig godt DM med to medaljer i bagagen.

Én ting er dog helt sikkert! Næste år bliver det højde istedet for 200m!! :)