U23 EM Kaunas
23. juli 2009
U23 Em gik for mig desværre ikke helt som håbet, men tilgengæld tog Nick overraskende sølv i mændendes kuglestød - ligesom Joachim gjorde dengang! Selve konkurrence var alt for nervepirrende og var simpelthen for fed at opleve! Kæmpe tillykke til dig Nick-drengen! :)

Nick og jeg
Foto: Anna Olsen
Jeg vidste at det ville blive enormt svært at gå i semifinalen denne gang, da der var hele 35 tilmeldte, og jeg med mit årsbedste lå på en 28. plads! Men efter mit udmærkede løb i Beograd var jeg egentlig ret opsat på en personlig rekord, men sådan blev det desværre ikke. Jeg kom i heat med favoritten og min dejlige veninde Christina Vukicevic, som selvfølgelig var væk helt fra start. Det gjorde at jeg kom til at løbe "alene" på bane 1, uden nogen ved siden af... Da jeg så også under opvarmningen havde kikset starten til første hæk flere gang, var jeg lidt psyket... Dette gik selvfølgelig også galt under selve løbet, så det var bestemt ikke godkendt! Jeg kom ind sidst i heatet med endnu en 14 tid. - 14.02 for at være præcis!

Christina og jeg
Foto: Lars Nielsen
Imponerende startlister.
Min målsætning for årets U23 EM var egentligt at komme i semifinalen, da jeg for to år siden var sølle 3/100 fra at gå videre med 13.85. I år var der så ca. 10 deltagere mere, og det krævede 13.64 for at gå videre, så man må sige niveauet er blevet en del højere siden 2007!
Men turen var super hyggelig, og vi fik en masse spændende oplevelser med hjem...Og jeg tror at man kan sige at det især for drengene var et hit :P
Hjemme og træne hårdt!
Nu er jeg så hjemme igen, og forsøger P.T at gennemføre en masse hårde træningspas, inden det igen går løs til CAG. - Tro mig, det er ikke sjovt. Men det er rart at komme hjem til ordentligt mad og sin egen seng efter at have været på farten de seneste 3 uger, selvom den danske sommer er en lidt blandet fornøjelse! :)













