Fotograf: Asbjørn Sand, www.asbjornsand.com

DT oprykningsmatch

15. september 2009

Desværre kvalificerede Aabenraa´s piger sig ikke til finalen for første gang i mange år. Derfor skulle vi søndag til oprykningsmatch på Skovdalen i Aalborg. Mit program var relativt hårdt, da jeg skulle lægge ud med den lange hæk.

Lang hæk
Starten på den lange hæk...
Foto: FotOle :)

Mikkel og jeg havde aftalt at jeg skulle løbe med 16 skridt over de første 5 hække, og derpå skifte til 17 skridt. Det skulle jeg nok ha prøvet i forvejen, for efter helt fantastiske 200m, kiksede jeg totalt, og trippede op til resten af hækkene og passerede dem med det ”forkerte” ben. Jeg fik brugt alt for mange kræfter på at accelerere op igen, og til sidst trak Nanna Boholm det længste strå. ØV, men jeg fik alligevel sikret AaIG en 2. Plads.

Sejren i trespring har de sidste år ikke været svær at få, men denne gang fik jeg modstand af både Jessie Ipsen og Katrine Holten, men jeg fik sat mig igennem i sidste spring og sejren var hjemme!

På 4*100m havde vi et godt hold, bl.a. med Tina Brødsgaard som er godt på vej tilbage. Så efter et udmærket løb, kom vi ind på en lidt overraskede 3. Plads. J

På 100hæk kunne jeg heldigvis gøre brug af rutinen, og vinde den i en beskeden tid, men desværre var mine to 1. placeringer og en 2. Plads ikke nok til at rykke holdet tilbage i elitedivisionen. De andre hold er bare blevet for stærke! Men jeg håber og tror at Aabenraa snart kan blande sig blandt de bedste igen!!

aaig
Det fantastiske hold. Fv. Trine, Tenna, Michelle, Natalie, Anna, Maja, Tina, Pernille, Julie, Christina og Mutti :)
Foto: Lars Bo Hansen

Desuden var det sæsonens sidste stævne, så nu står den på to ugers tiltrængt atletikfri-ferie!! Både for kroppen, men især hovedet har godt af en lille pause! Og helt lade være med at lave noget fysisk aktivt kan jeg nok ikke, men så har man muligheden for at få prøvet alle de sportsgrene af, som man ellers ikke har tid til at prøve! J

Glædelig atletikferie til alle baglår i det ganske atletikland…” citat: Jon Yde Bentsen