EAA stævne - Bydgoszcz
15. Juni 2009
Sidste onsdag tog Sara og jeg til stævne i Polske Bydgoszcz, og sikke en tur! Turen startede med en lang togtur fra Århus til Kastrup, hvor vi skulle med nok verdens mindste propelfly. Det havde kun 12 sæder, men tilgengæld intet toilet, og kun et forhæng ing til piloterne! Det var en oplevelse i sig selv.. Men vi kom godt derover, sådan da.... Det skulle nemlig vise sig at min bagage ikke var kommet med, så vi blev "tvunget" til at gå på shopping, efter vi var blevet indplaceret på hotellet :) øv bøv!
Efter stævnet i Genevé, var jeg ret sikker på at jeg skulle bryde 14 sek. grænsen for første gang iår, men sådan skulle det ikke blive. Desværre.. Jeg skulle løbe i B-heatet, og havde også to hurtige piger på begge sider, men desværre var der en kæmpe modvind på de første 4 hække, så jeg kom aldrig rigtig i fart, og kom ind på en 3. plads. Tiden er ikke værd at skrive hjem om, men tilgengæld føler jeg endelig, at jeg kan nå hækkene, og at det nu kun er frekvensen der mangler. Det var en super hyggelig tur, og glæder mig til at skulle afsted igen!
Weekendens DT gik desværre ikke helt efter planen heller! AAIG formåede ikke at kvalificere sig til finalen for første gang i 7 år! Virkelig ærgeligt, men nu gælder det om ikke at rykke ned i 1. division. Jeg havde igen 4 øvelser. På 100m fik jeg en fornuftig tid(12.53) - endnu engang i modvind, og i trespring blev det til 11.69. Vi blev 3ér på stafetten, og jeg vandt min hæk i 14.33. Lang fra tilfredstillende, men satser på et bedre resultat til EM for hold i Sarajevo (Bosnien) som er her den kommende weekend. Der er jeg udtaget på 100mhæk og 4x100m :)













